Sender man en besked fra eksempelvis en smartphone og får et svar med et ikon af en tommelfinger vendt opad, thumbs up, skulle man tro, at modtageren synes godt om henvendelsen. Men sådan er det ikke nødvendigvis. For tommelfinger-ikonet bliver af nogen opfattet som en lidt ligegyldig reaktion. En slags trækken på skuldrene.
På den måde kan valg af humørikoner, emojis, sende vidt forskellige budskaber og skabe stor forvirring, især når grupper, der lægger forskellig betydning i de små ikoner, har korrespondancer sammen som børnebørn og deres bedsteforældre.
Mange af os bruger dagligt det efterhånden store udvalg af humørikoner. Ifølge bloggen emojipedia.org bliver der sendt over 900 millioner ikoner hver dag uden tilhørende tekst. En undersøgelse viser, at 92 procent af alle brugere af smartphones og computere benytter sig af emojis, og der kommer hele tiden flere brugere i alle aldre til. Emojis forestiller alt fra en urne og en garnnøgle til vandpolospillere og svimmelhed, ligesom der findes flere religiøse ikoner af blandt andet kirker, kors og davidsstjerner.
Blandt de mest populære emojis er et ansigt, der græder af glæde og det klassiske røde hjerte. I arbejdssammenhænge bliver de også anvendt, og ifølge en anden undersøgelse foretaget af You- Gov for Adobe bruger 66 procent af danskerne emojis i kommunikationen med deres kolleger, mens 75 procent ikke kan se noget galt i at afslutte en mail med en glad smiley. Humørikonernes indtog i vores skriftsprog er endda ved at udmanøvrere punktummet, der af mange kan opfattes som surt eller afvisende, ”en slags grammatisk smæk med døren”, kunne man forleden læse i dagbladet Politiken.
Andre gange er budskabet bag et ikon så utvetydigt, at det får konsekvenser for afsenderen. I Djøfbladet har man kunnet læse om en 12-årig pige fra Virginia, USA, der fik fingrene i klemme, da hun bad en skolekammerat møde hende på biblioteket senere samme dag efterfulgt af en pistol, en bombe og en kniv. Det fik skolen til at melde hende til politiet. Og i retssager i udlandet og i et enkelt tilfælde herhjemme er tiltaltes emoji-valg indgået som belæg for en dom.
Vi bruger og tolker ord, tegn og emojis meget forskelligt, fortæller Tina Thode Hougaard, der er professor ved institut for kommunikation og kultur ved Aarhus Universitet og har forsket i emojis. Hun hører mange forældre fortælle om børn, der har spurgt deres mor eller far, om de mon var sure, fordi de havde undladt at sende en emoji, og hun fortæller, at hvis forældrene tilmed havde sat et punktum efter beskeden ”fint”, var den helt gal. I takt med at flere afslutter en tekstbesked med et eller flere humørikoner, har det klassiske punktum nemlig fået en helt ny betydning for især de yngre.
I det hele taget har Tina Thode Hougaard fundet emnet mere komplekst end som så. Hendes undersøgelser viser blandt andet, at unge fra 10-12-årsalderen og frem til sidst i teenageårene forbinder emojis med stemning. De anser dem som en slags pynt, der giver beskederne farve og gør dem rare at se på. Mens de unge sidst i teenageårene mener, at de er en måde at metakommunikere på. Her minder de om de voksne, som også anser emojis som en måde at beskrive attitude og humør, og mener, at de kan fungere som en form for guide for modtageren.
De forskelle skaber misforståelser, mener også Nathalie Larsen, der er digital chef hos pr-bureauet Lead Agency. Der kan nemlig være vidt forskellige holdninger til, om ansigtet, der rækker tunge, har en seksuel undertone eller blot er sulten. Mens humørikonet med ansigtet lagt i eftertænksomme folder også kan opfattes som vred. En aubergine-emoji, forklarer hun, som i udgangspunktet er ret nem at forstå og afkode, har også en række andre betydninger, heriblandt en seksuel.
Undersøgelser viser ifølge Nathalie Larsen, at måden, vi tolker emojis på, også er præget af både demografiske og kulturelle forskelle.
”Ligesom teenagere og forældre bruger emojis forskelligt,” siger hun og forklarer, at teenageren kan tænke, at det er absolut påkrævet med en emoji i en besked for ikke at skabe tvivl om budskabet, mens faderen ikke ser behovet. Samtidig gør de unge sig flere overvejelser om, hvilke emojis de bruger, og hvor mange.
”Mens mødrene bare bruger løs, når de endelig er kommet med på bølgen. De bruger så mange, at de nærmest devaluerer sig selv,” siger hun og peger på, at der er kommet nye brugere til.
”Det kan godt være, at de unge var de første til at bruge emojis, men nu bruger mødrene på min alder dem rigtig meget, og bedsteforældrene er også begyndt.”
Ifølge Tina Thode Hougaard vil forvirringen formentlig lægge sig igen, når de mange nye brugere er blevet fortrolige med de digitale færdselsregler. For sproget er dynamisk og hele tiden til forhandling.
”Vi er midt i en overgangsfase, men vi vil stille og roligt rykke tættere på hinanden.”