Engelske kirketårne er ikke så krigeriske, som de ser ud

Hvorfor ligner mange engelske kirketårne et forsvarstårn, og hvordan klarer de flade tage det våde engelske vejr?

St. Mary’s Church (Mariakirken) i landsbyen Chard i Somerset er typisk eksempel på den middelalderlige engelsk kirkearkitektur. Kirken stod færdig 1445. –
St. Mary’s Church (Mariakirken) i landsbyen Chard i Somerset er typisk eksempel på den middelalderlige engelsk kirkearkitektur. Kirken stod færdig 1445. – . Foto: St. Mary’s Church Chard.

Mange engelske kirketårne er uden høj rejsning eller spir, som man kender i Danmark, og ser i stedet flade ud og har et brystværn på toppen. En sådan kirke brugte bagsiden i sidste uge til at illustrere en artikel om, hvordan engelske kirketårne skal bringe internet og mobiltelefoni ud på landet. Det fik en læser fra Ringsted til at efterlyse en forklaring på den borglignende arkitektur, som samtidig må have det svært i det temmelig våde vejr.

Og bagsiden har svar på rede hånd takket være Simon Bradley, der er forfatter til bogen ”Churches – An Architectual Guide” (Kirker – en arkitektonisk guide).

”Når du kommer op på toppen, så er de flade tage ikke helt så flade, som de ser ud fra jorden. Du kan gå rundt langs kanten, og der er typisk en lille pyramide i midten,” forklarer Simon Bradley til Bagsiden og afviser dermed, at tårnene samler regnvand.

Det takkede brystværn på toppen har heller ikke noget at gøre med, at kirkerne var forsvarsværker, og typisk er det så lavt, at det langt fra når op til brystet på en voksen person.

”Brystværnet kom på mode på hellige bygninger i det 13. århundrede, og det har ikke noget med forsvar at gøre, men er mere et motiv hentet fra hellige skrin og kristne metalarbejder og har referencer til den himmelske by, som giver beskyttelse,” beretter Simon Bradley, som dog kan forestille sig, at tårnene på særligt kirker i det skotske grænselandskab har været brugt til forsvar eller udkig i de tider, hvor der blev plyndret og hærget på tværs af grænsen og i interne skotske klanopgør.

Udbredelsen af de borglignende tårne er også forskellig fra landsdel til landsdel, og de findes overvejende i den vestlige del af landet og i det sydlige Wales, hvorimod kirker i Midlands omkring Birmingham har tradition for tårne med et spir i sten, mens andre har brugt en høj rejsning af træ, som så er dækket med bly.

”Mange af de flade kirketårne er også forberedt til at få en rejsning eller spir. Der var bare ikke penge til det. Det er kun de tidligste angelsaksiske kirker fra det 7. og 8. århundrede, som ikke fik tårne. Vi ser også, at nogle af de tidlige normanniske kirker fra det 12. århundrede først fik deres kirketårn bygget til er par hundrede år senere,” forklarer eksperten i engelsk kirkearkitektur, som også fortæller, at det forsvarslignende kirketårn ikke på noget tidspunkt er gået af mode.