Ensianblåfugl: En sjælden sommerfugl med en forunderlig livscyklus

Ensianblåfuglen kan kun udvikle sig fra larve til sommerfugl, hvis en stikmyre opdager larven og bærer den ind i myretuen, hvor den fodres af arbejdermyrerne, indtil den kommer forvandlet ud af sin puppe

Ensianblåfugl i færd med at lægge æg på en klokkeensian. Klokkeensianen bliver sjældent mere end 10-15 centimeter høj i den barske klitnatur i Thy. Blomsten er til gengæld forholdsvis stor – nemlig op til 4,5 centimeter høj.
Ensianblåfugl i færd med at lægge æg på en klokkeensian. Klokkeensianen bliver sjældent mere end 10-15 centimeter høj i den barske klitnatur i Thy. Blomsten er til gengæld forholdsvis stor – nemlig op til 4,5 centimeter høj. . Foto: David Nash.

I Nationalpark Thy har man netop nu chancen for at opleve en lille sommerfugl med et ganske forunderligt liv: Ensianblåfuglen. Her kan man være heldig at se den flakse rundt i de fugtige dele af klithederne, for eksempel nær fugletårnet i Ålvand øst for Vorup- ør. Den voksne ensianblåfugl har et vingefang på cirka tre centimeter. Den suger nektar på klokkelyng.

Oftest ses den på en solskinsdag uden for meget blæst – som et blåbrunt glimt i flugt. Det er dog ikke let at få den voksne blåfugl at se, for blæst er der meget af i Thy. Men der er en anden måde, hvor man kan komme helt tæt på og forundres over blåfuglens forunderlige liv. Blåfuglen er nemlig helt afhængig af en plante, som er noget lettere at få øje på.

I slutningen af juli og i august kan man opleve den smukke klokkeensian i blomst.

Ensianen vokser i de fugtige klitlavninger, hvor den lyser op med sine oprette, dybblå klokker mellem græsser, gule benbræk og lyslilla klokkelyng. Dog skal man ned på knæ for rigtigt at værdsætte den smukke plante. Klokkeensian bliver sjældent mere end 10-15 centimeter høj her i den barske klitnatur. Blomsten er til gengæld forholdsvis stor – nemlig op til 4,5 centimeter høj, og farven er markant.

Er man kommet ned på knæ og tager den smukke blomst nærmere i øjesyn, har man chancen for at se spor efter den sjældne blåfugl. Blåfuglen kendes nemlig tydeligst her i ægstadiet. Den voksne hun lægger sine æg i juli – og kun på knopper af klokkeensian. Æg kan derfor ofte ses på blomstens grønne bæger- blade som runde, hvide pletter, cirka en millimeter i diameter.

Efter cirka 10 dage klækker ægget, og larven lever de første par uger af blomstens frøanlæg. Herefter lader larven sig dumpe ned på jorden, hvorefter det forunderlige sker: En stikmyre, der leder efter føde, opdager larven og bærer den ind i myretuen, som om den var en myrelarve på afveje.

Blåfuglelarven producerer nemlig et kemisk stof, som minder om stikmyrelarvens egen duft. Inde i myretuen fodres larven af arbejdermyrerne, som om den var en af deres egne. Blåfuglelarven forpupper sig i slutningen af maj. Medio juli kommer den voksne ensianblåfugl forvandlet ud af puppen. Den forlader myretuen, breder sine vinger ud og flyver op – klar til at finde en mage, parre sig og fortsætte den fascinerende livscyklus.

Ensianblåfuglens livscyklus stiller helt særlige krav til dens levesteder. Både værtsplante og værtsmyre er afgørende for dens overlevelse. Hverken sommerfugl eller myre flytter sig ret langt. Der er blevet længere imellem de egnede levesteder, og blåfuglen er blevet stadig mere sjælden.

Det blev vi i Nationalpark Thy for alvor opmærksom på, efter en gruppe studerende fra Københavns Universitet over flere år fik afdækket de mange aspekter af blåfuglens liv. Der skulle stadig være en chance for at sikre, at ensianblåfuglen overlever her i Nationalpark Thy. Blåfuglen har derfor fået særligt fokus i vores nationalparkplan for de kommende seks år, hvor vi vil arbejde for at skabe bedre sammenhæng mellem de lokaliteter, hvor blåfuglen stadig findes.

Else Østergaard Andersen er leder af Nationalpark Thy