Prøv avisen
Viden om verden

Er 10.000 skridt om dagen en ulogisk mani?

Skridt-tælleren blev op-fundet i Japan i 1960’erne. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Verden over trasker mennesker afsted for at nå de magiske 10.000 sunde skridt. Men hvorfor netop det tal?

Har du gået 10.000 skridt i dag?

Det spørgsmål stiller millioner af mennesker verden over dagligt sig selv og trasker af sted for at nå op på det magiske tal. For når danske læger, Verdenssundhedsorganisationen WHO, den nationale hjerteforening og sundhedsministeriet i USA anbefaler det, så må der være noget om strabadserne?

Herhjemme har professor, dr.med. Bente Klarlund Pedersen været en fortaler for de 10.000 daglige skridt som erstatning for den anbefalede halve times motion om dagen. Her er en skridttæller, enten om håndledet eller som app på telefonen, et enkelt middel til selvkontrol af den daglige fysiske aktivitet, sagde hun i forbindelse med udgivelsen af sin bog ”Skridttællerbogen” i 2007.

Skridttælleri er siden blevet en global mani. I 2020 vil der ifølge analyseinstituttet Gartner sidde omkring en halv milliard tælleapparater på mennesker rundtomkring i verden.

Men ”der er ikke nogen sundhedsmæssig vejledning, der bakker idéen op”, sagde den nationale leder af det britiske center for folkesundhed, Mike Brannan, om 10.000-skridts-tanken til den britiske avis The Times i juni.

Men noget godt gør de mange skridt vel?

Det mente i hvert fald de japanske forskere, der i forbindelse med De Olympiske Lege i Tokyo i 1964 arbejdede på at ændre befolkningens gå- vaner og udviklede den første skridttæller, der blev kaldt en Manpo-kei, der kan oversættes til ”10.000-skridt-meter”. Japanske gåklubber omfavnede idéen, og ”manpo-kei” er i dag et kendt sundheds-slogan i Japan.

Men der var ikke videnskabelige beviser for den japanske teori om de 10.000 sunde skridt. Japanske forskere forsøgte efterfølgende at finde dem og konkluderede, at den gennemsnitlige japaner gik mellem 3500 og 5000 skridt om dagen, og at det derfor måtte være bedre at gå 10.000 skridt, hvis man vil undgå hjerte-kar-sygdomme.

Siden har man i undersøgelser forsøgt at redegøre for skridtenes virkning på vores sundhed, og nogle forskere peger på, at 7500 også skulle kunne gøre det.

I øjeblikket er forskere gang med at finde ud af, om op mod 18.000 skridt har mere langvarige fordele for os. Og så er det stadig bedre at få pulsen helt op kortvarigt eller op til 30 minutter dagligt end antallet af skridt, påpeger den amerikanske professor Catrine Tudor-Locke fra et universitet i Massachusetts.

Hun siger til The Guardian, at undersøgelserne i 10.000 skridt er problematiske. For når man altid bruger 10.000 som udgangspunkt til at sammenligne med for at eksempelvis måle kalorieforbrug og blodtryk, så finder man jo aldrig ud af, om 8000 eller 12.000 også virker på vægttab, påpeger professoren.

”Der lader at være en besættelse af 10.000, og hvor mange skridt er egentlig nok? Det er egentlig, fra et folkesundhedsmæssigt synspunkt, mere afgørende at få folk op af sofaen. Spørgsmålet, vi egentlig burde stille, er, hvor mange skridt er for få?”, siger Catrine Tudor-Locke.