Er der jord i Himmelen?

93-årige Lise Kramp er en trofast læser af avisen og fortæller her en snusfornuftig anekdote fra sin barndom

”Ja, goddag. Jeg ringer for at fortælle jer en lille anekdote, før det er for sent…”

Sådan begyndte et opkald til Bagsiden tidligere på ugen.

I telefonen var den 93-årige læser Lise Kramp, som ringede fra et plejehjem i Egedal. Hun har været glad for at holde Kristeligt Dagblad. Rigtig glad, lod hun forstå. Men nu har hun opsagt avisen, fordi hun har fået den alvorlige nervesygdom sklerose, som har sat sig så meget i øjnene, at hun dårligt kan læse mere.

”Herregud, jeg bliver jo 94 år om en måned. Sådan er det,” sagde hun og hastede videre til den egentlige grund til, at hun havde ringet.

Hun har hele livet gemt på en anekdote om en episode, der fandt sted for 88 år siden på et børneværelse i Charlottenlund. Og den hun bare dele med Bagsidens læsere, mens tid er.

Scenen er denne: I 1930 sidder to drenge og en pige på gulvet og leger. Moderen til pigen står uden for døren og lytter. Den ene dreng (Poul) siger:

”I dag bliver min bedstefar begravet i Himmelen.”

”Det kan man ikke,” svarer den anden dreng (Søren).

”For der er ikke jord i Himmelen.”

”Jo, der er,” blander pigen sig.

”I Paradisets have.”

Ja, pigen var altså Lise Kramp, som dengang blot var fem år. Episoden har hun fået fortalt af sin mor.

”Åh, jeg var allerede så snusfornuftig dengang. Det er nok derfor, jeg er blevet så gammel,” siger hun og ler.

Lise Kramp beholder sit abonnement måneden ud, og Bagsiden takker for hendes trofasthed som abonnent og for den lille anekdote.