Prøv avisen

Er det sensommer eller efterår?

Her er sommervejret udfoldet over vandet ved Tisvildeleje. - Foto: Leif Tuxen

Det er tid til at holde bedre øje med himlen. Det tidlige efterår, eller sensommeren, er lunefuld med flere vejrfænomener såsom ”kornmod”, der skabte stor mystik i gamle dage

Frakken på, frakken af. Vejret er som en lunefuld teenager i konstant skiftende humør. Når man i denne tid kigger ud ad vinduet og kigger på vejret, er det ikke til at regne med. Den ene dag vælter regnen ned, den næste skinner solen, og den medbragte regnfrakke klistrer klamt mod kroppen i sensommervarmen.

”Vi har ingen definition på sensommervejr, men når vi kan tage sommerkjolen i brug, selvom vi er inde i efterårsmåneden, tør jeg godt kalde det sensommervejr. Så sent på året som september kræver det en sydlig strømning af varm luft fra Europas fastland,” siger Lisette Grenbom, der er energimeteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut, på spørgsmålet om, hvad der kendetegner den lunefulde periode, vi er kommet ind i.

Den rekordvarme og solrige sommer sidder måske stadig i manges kroppe, og faktisk sætter den sine spor helt ind i efteråret. Fordi Danmark er omgivet af vand, vil de høje temperaturer blive hængende lidt endnu. Havet var lang tid om at blive opvarmet, og det er også lang tid om at nedkøle igen. Derfor påvirker det i år godt opvarmede havvand lige nu den temperatur, vi oplever. Det kan komme til at betyde, at især nætterne er lunere end normalt, og så kan man altså også forvente kraftigere nedbør end ellers, fortæller Lisette Grenbom. Det betyder dog ikke, at vi nødvendigvis får flere nedbørstimer eller -dage, påpeger hun.

Der er mange ting, der bestemmer vejret, eksempelvis om det er påvirket af forholdene fra øst, vest, syd eller nord.

”Når vejret påvirkes fra vest, kommer det fra Atlanten, og herfra får vi det, man kan kalde ’dansk ustadigt vejr’ med fronter med regn efterfulgt af opklaring – men uden hverken massiv kulde eller voldsom varme. Når vejret derimod påvirkes fra fastlandet mod syd og øst, som for eksempel fra Rusland, kan vi få et voldsomt koldt vejr om vinteren eller det utrolig varme vejr i sommeren,” fortæller meteorologen.

De forskellige vejrretninger er ikke specielt knyttede til årstiderne, og det er blandt andet derfor, vi kan se store vejrforskelle fra år til år.

Når det kommer til det aktuelle sensommervejr, spår Lisette Grenbom, at den igangværende uge bliver mere usikker end normalt. Det skyldes, at Danmark i denne uge ligger et sted, hvor lavtryk og højtryk kæmper om pladsen. Alt efter, hvem der vinder, får vi vådt og køligt vejr eller varmt og solrigt vejr de kommende dage.

”Danskerne vil opleve et vejrskift. Lige nu indikerer prognoserne, at vinden vil komme fra vest. Det betyder mere ustadigt vejr med passager af regn. Men varmen ligger stadig tæt på os, så der vil komme små bølger af varme ind over os i perioder – derfor er der god chance for et par sommerlige dage endnu i september. Alt i alt kan man sige, at vejret bliver efterårspræget, men med små lommer af sensommer,” fortæller meteorologen.

Lisette Grenbom fortæller om to vejrfænomener, der er aktuelle lige nu:

Et af dem er den amerikanske orkansæson, der også kan påvirke det danske vejr. Lige nu er orkanen ”Florence” på vej ind over Amerika, og den kan faktisk blive lidt af en joker for os. Noget af dens enorme energi vil formentlig blande sig med vores vestenvinde, og det kan give rod i de nuværende prognoser. Hvordan, kan Lisette Grenbom dog ikke sige noget om endnu.

Et andet for årstiden specielt vejrfænomen skabte stor mystik i gamle dage. På denne årstid kan man af og til opleve glimt, der lyser hele himlen op i nogle sekunder. Lyset stammer fra lyn og torden, der brager over de varme have. Fordi fænomenet sker i høstsæsonen, har man navngivet det kornmod, mens den meteorologiske betegnelse er ”fjerne lyn”.