Er det skindet eller skinnet, der bedrager?

Der kan være flere grunde til, at folk fejlagtigt tror, at ”skindet bedrager”. Selvom ordene skind og skin udtales ens, er forskellen i betydning stor

Tegning: Morten Voigt
Tegning: Morten Voigt.

Jeg har tidligere gjort løjer med en artikel, der fortalte om en finansmand, som havde holdt skinnet på næsen under en økonomisk krise. Han har nok brugt pudder for at bevare det gode skin, men det er betænkeligt, hvis folk i finanssektoren bruger sminke på regnskaberne i stedet for på næsen. Nu var fejlen her så igen, men omvendt, for Fyens Stiftstidende bragte den 27. marts en kommentar, hvis overskrift var ”Skindet bedrager”. Indlægget handlede om byudvikling og skuffede forventninger til samme, så skribenten – eller den der har lavet overskriften – mente nok, at ”skinnet bedrager”.

En konsonant, der driller

Skinnet bedrager er en talemåde, der betyder, at det ydre ikke nødvendigvis giver udtryk for de sande kvaliteter. Men det her skin, der også findes i solskin, bliver ofte til skind. Hvorfor mon? Måske er det, fordi der er en anden, gammel talemåde, der fortæller, at man ikke skal skue hunden på hårene. Det betyder at man ikke skal dømme en person eller et tiltag på det rent ydre. Det er måske her, hunden ligger begravet? Eller måske er det, fordi man ikke skal sælge skindet, før bjørnen er skudt, som betyder, at man ikke skal bygge på usikre forventninger? Eller ønsker man at hytte sit eget skind? Gå ud af sit gode skind? Eller er der sat lus i skindpelsen? Der er mange vendinger med skind. Og det bliver ikke lettere af, at de to meget forskellige ord udtales ens. Herregud, det er jo kun en lille konsonant, der driller! Eller hvad?

Genskinnet snyder

Men der er stor forskel. Når man holder skindet på næsen, betyder det, at man lige akkurat klarer sig igennem en krise som oftest af økonomisk art. Men der er ikke noget autoriseret udtryk på dansk, der hedder skindet bedrager, så her må bruges rød rettepen. Ordet skin har som sagt at gøre med solskin, eller at lyset skinner, så når skinnet bedrager, er det lyset eller genskinnet i overfladen, der snyder. Ordet skin har rod i et norrønt ord skína, der genfindes i det engelske shine, hvilket altså intet har at gøre med dyrs eller menneskers skind. Mens skin er gammelt, så kom shine ind i dansk fra engelsk i slutningen af 1960’erne, så man kunne shine noget op, for eksempel en gammel bil eller en bolig. I dag hører man om personer, der shiner i en rolle eller til eksamen, hvor det betyder at klare sig strålende, hvilket jo faktisk er det modsatte af betydningen i udtrykket om skinnet, der bedrager. Men begge dele har at gøre med at stråle.

Et udtryk, der krænker?

Tænk, hvis der faktisk var et udtryk, som hed, at skindet bedrager! Så ville man let kunne blive hånet på sociale medier af det identitetspolitiske korps, for der er en meget stærk opmærksomhed på krænkelser af enhver art for tiden. For eksempel er det nærmest forbudt at hentyde til hudfarver. Derfor skal man formentlig nok vare sig for at mene, at skindet kan bedrage!