Være godt skåret for tungebåndet! Det er et sært udtryk, lød det for nylig i en Facebook-opdatering fra en kollega, der undrede sig over, hvor det mon stammede fra. Sådan mødes gammelt og nyt på de sociale medier, som hører til de nye tunger, mens udtrykket har lange bånd i historien. Udtrykket betyder at have gode talegaver, at kunne tale godt for sig. De, der er bedst skåret for tungebåndet, får altid ret! Vil man have indflydelse, skal man være godt skåret for tungebåndet og kunne bruge sin Twitter-konto eller Facebook-profil.
Mange spor i litteraturen
Der er et andet udtryk, som ligner; nemlig at få løst tungebåndet. Ordbogen indkredser betydningen af denne vending med et eksempel fra 1990: ”Portvin sætter skub i fantasien, gang i smagsløgene og løsner tungebåndene.” Det lyder jo godt. Ingen af de nævnte tungebånds-vendinger er nye. B.S. Ingemann taler om tungebånd i romanen ”Erik Menveds barndom” fra 1828, der især foregår på Nyborg Slot: ”Stimanden fik jeg lykkelig løst for Tungeband med mit gode Sværd paa Struben.” Her betyder det at få tungen på gled. Herman Bang fortæller i ”Stille Eksistenser” fra 1886, at ”al Verden fik Tungebaandet løst, naar de kom i Præstegaarden”. Grundtvig skriver om at være godt skåret for tungebåndet adskillige steder, mens Oehlenshläger fortæller om at få bundet tungebåndet.
Det kirurgiske indgreb
Så der er mange tungebånd på spil. Helt konkret og fysiologisk er tungebåndet betegnelsen for en hudfold, der forbinder tungen med mundhulens bund. Der er en del børn, som bliver født med et tungebånd, der kan siges at være for kort, og som kunne genere deres taleudvikling. Derfor foretager man ofte et indgreb – så er man konkret godt skåret for tungebåndet. Det er selvfølgelig heraf udtrykket er hentet, og herfra det er blevet til et billede på veltalenhed over for mindre veltalenhed.
Talefejl var for dummernikker
I dag er den kirurgiske løsning af tungebåndet et ubetydeligt indgreb. I tidligere tider var det straks værre. I den folkelige forestilling mente man, at havde man talefejl, så var man også dum. Der var endda forestillinger om, at hvis man beskar bestemte fugles tungebånd, så ville de kunne udtale ord. Man mente eksempelvis, at Odins ravne var tungeskåret, så han kunne forstå deres tale. Sådan trivedes forestillinger. Det gælder også denne fra et skrift med husråd fra 1700-tallet: ”Ingen Kone som lafver til Barsel, maa spise Hovedet af nogen Slags Fisk, thi da faaer Barnet Tungebaand”. Skulle den stakkels kone have lusket sig til at spise fisk i dagene før fødslen, så fik barnet forkortet tungebånd! Måske er det inspireret af det gab, man ser hos en torsk, hvor tungebåndet er tydeligt. Måske er torsk født med talefejl!
Glatte, onde og skarpe tunger
Der er mange udtryk i sproget, som involverer ordet tunge. Man kan have en glat tunge, når man er god til at besnakke folk. Onde tunger har tildelt en stueplante kælenavnet svigermors skarpe tunge. Det er et navn, der nok burde påkalde sig en advarsel i disse krænkelsesparate tider, så derfor holder jeg tand for tunge og kunne endda bide tungen af mig selv. Der er mange flere. Ordet tunge kommer da også fra norrønt tunga og oldengelsk tunge, der kunne betyde sprog, og det latinske lingua, der både betød tunge og sprog, jævnfør lingvistik, der er betegnelsen for sprogvidenskab.