Er januar det rigtige tidspunkt til forandring?

Sæsonen for nytårsforsæt nærmer sig. Men det kan være bedre at bruge januar måned til refleksion, lyder rådet

Nogle vil i januar måske bebude, at de vil motionere mere. Men at holde en vaneændring handler ikke så meget om viljestyrke, men om god forberedelse, mener teraupeut Ronni Vistisen.
Nogle vil i januar måske bebude, at de vil motionere mere. Men at holde en vaneændring handler ikke så meget om viljestyrke, men om god forberedelse, mener teraupeut Ronni Vistisen. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix.

Nytåret nærmer sig, og mange går i disse dage med tanker om, hvad det nye år skal bære med sig. For nogle bliver overvejelserne til nytårsforsæt, og løfterne til os selv varierer fra alt mellem at dyrke motion, spise sundere, finde en kæreste eller bruge mere tid sammen med familien. At etablere en ny vane eller at ændre en gammel er dog noget, som kræver meget forberedelse, refleksion og overskud. Derfor er kolde og mørke januar måske ikke den bedste måned at starte i, siger terapuet Ronni Vistisen.

Han peger i stedet på, at januar og februar kan være et godt tidspunkt at sætte fokus på den selvrefleksion, der skal til, inden man lægger sit liv om. For det er vigtigt, at man har gjort det klart over for sig selv, hvorfor man ønsker en vaneændring.

”Vi lukker os mere inde i os selv, når det er vinter, og det kræver mere af os at komme ud af døren og finde motivation til den løbetur, som mange ønsker at indføre i deres hverdag. Men det, at vi bliver mere indelukkede i vinteren, gør også, at vi mærker os selv mere tydeligt. Det kan derfor i vinteren være nemmere at finde frem til den indre modstand, som måske står i vejen for ens succes med et nytårsforsæt,” siger Ronni Vistisen.

Tiden for nytårsforsæt er desuden en elastisk størrelse, da nytåret ikke altid har ligget i januar. I 2000 år f.Kr. til 153 f.Kr. lå nytåret enten i september ved vintersolhverv eller i marts afhængig af hvilken kultur, man ser på. At det senere i historien bliver den første januar, der markerer årets begyndelse, er noget, som først bliver indført i år 153 f.Kr. i den romerske republik. I middelalderens Europa var det dog den 25. marts, Mariæ bebudelsesdag, som markerede det nye år, helt frem til 1700-tallet.

Så hvis man skulle vælge at følge Ronni Vistisen råd og vente med at sætte handling bag nytårsforsæt til foråret og solen kommer tilbage, ville det være i tradition med vores europæiske forfædre.

”I foråret ligger påsken, og det er jo genopstandelsens tid, det kan derfor være en god idé at udskyde ens vaneændring til foråret, da man har lyset med sig og har haft tiden til at finde den helt rigtige indre motivation til ens vaneændring,” siger Ronni Vistisen.