Det blev et år med både samfundssind og coronahammer

Sproget i 2020 var præget af corona. Heldigvis har danske værdier og kultur vist sig som superspredere af samfundssind og forståelse for næsten

I 2020 blev samfundssind lig med at gå i samme retning, både omkring søer og køer til test og ved at følge regeringens valg og anbefalinger. Men samfundssindet er også kommet på prøve. – Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.
I 2020 blev samfundssind lig med at gå i samme retning, både omkring søer og køer til test og ved at følge regeringens valg og anbefalinger. Men samfundssindet er også kommet på prøve. – Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Dansk Sprognævn og Danmarks Radio har udpeget årets ord blandt en række nominerede. Det blev ”samfundssind”. Det er et interessant ord, ikke bare fordi det springer ud af den virkelighed, corona har sat, eller fordi to af årets største TV-stjerner, statsminister Mette Frederiksen (S) og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har brugt det ustandseligt. Det er også interessant, fordi det fanger en dybde, der forhåbentlig er i dansk kultur. En forestilling om samfundssind trives kun i en kultur, der bygger på værdier som tillid og næstekærlighed. Ordet henviser jo til, at man sætter et hensyn til samfundet højere end snævre egeninteresser. Det er slet ikke et nyt ord, men blev også benyttet i 1990’erne om for eksempel bankers og virksomheders ansvar for fællesskabet.

Samfundssind henviser til noget godt, der måske vokser i disse tider. Et andet nomineret ord er albuehilsen. Den skik må til gengæld gerne snart afskaffes, tænker jeg, hilseritualet med strittende albuer ligner to krager, der basker forvildede rundt efter samme godbid. Kunne vi dog ikke blot nikke?

Så er der ordet bodegavirolog. Kender du typen, kunne man spørge, der er klogere end hvem som helst? Bodegastolen med en velskænket fadbamse er et godt sted at være klogere end alle andre! Selvfølgelig ikke lige nu, for bodegaen er lukket, men ellers. Bodega er i øvrigt spansk og betyder egentlig forrådskammer eller vinhus. Det rejste for alvor ind i dansk med de solskoldede charterturister, som Tjæreborg og Spies havde grillet ved grisefester i 1960’erne.

Bodegavirolog, en der altid ved, hvad myndighederne og politikerne skulle have gjort, spiller videre på herlige ord som bodegamuskel eller bodegavom, der antyder tilbagevendende indtagelse af skummende øl. Virologi er videnskaben om virus, så virologerne er eksperter, der vist egentlig levede stille i deres faglige gebet, men som i dag, ligesom Frederiksen og Brostrøm, er ophøjet til kendisser og TV-orakler.

Covid-19 har tegnet linjen i nomineringerne til årets ord. Hudsult udtrykker en sugende længsel efter at kramme og kysse og give hånd, hud mod hud. Og så er der mundbind, vi ikke havde set, skulle blive dagligdag. Var man kommet anstigende i en butik eller til en bank for et år siden iført mundbind, så ville man enten være blevet taget for at være japaner, en smule skør eller for at være en personage, der havde onde hensigter. Folketinget indførte endda et såkaldt tildækningsforbud i 2018, maskeringsforbud, og efter det står vi alle til at få tildelt bøder for at dække underansigtet.

Nå, heldigvis har maskeringen et anerkendelsesværdigt formål. En anden regel, der blev indført, var, at man skulle give hånd for at blive dansk statsborger. Sådan kan en pandemi, en verdensomspændende smitte, overtrumfe lovgivning, skik og brug.

Samfundssindet er på prøve. Heldigvis har dansk kultur og danske værdier vist sig som superspredere af samfundssind og forståelse for næsten. Derfor har myndighederne nok måttet bruge en coronahammer, men samfundssindet gør arbejdet bedre og navnlig før coronahammeren må til for at nagle os til pligt og skyld.