Prøv avisen

Et farligt dyr er på vingerne igen

Når fluen sprøjter sit spyk-sekret ud over maden, er der risiko for, at der ryger bakterier med fra det sted, den tidligere har siddet. – Foto: .

De fleste kender det. Lyden af en flue, der bliver ved og ved, uanset hvor langt op over ørerne, man trækker dynen i sommervarmen. Til sidst kan man hverken holde lyden eller varmen ud, men kaster sig lysvågen ud i en hidsig jagt på det lille irriterede kræ. Og kommer ofte til kort. Fluen forsvinder ud af synsfeltet - godt hjulpet på vej af en gennemsnitshastighed på 7,2 kilometer i timen - og er pludselig helt stille. Vingerne, der før slog cirka 20.000 gange i minuttet - intet under, at det larmer - er slået ind, mens dyret venter på, at man igen kryber i seng.

Stuefluen, der i disse dage begynder at summe igen efter vinterdvalen, er en ud af i alt cirka 3000 fluearter i Danmark. Den er udbredt og almindelig over alt i Danmark, som den er det i resten af verden. Stuefluen klarer alt fra arktiske til tropiske temperaturer. Måske fordi den i virkeligheden er knyttet mere til mennesket end naturen. Den bor, hvor mennesket og dets husdyr bor.

Fluen er for bette til at skræmme nogen for alvor, men fra barnsben lærer vi at vifte fluerne væk fra vores mad og med god grund. Stuefluen er et af jordens største skadedyr, fordi den kan sprede farlige bakterier til vores fødevarer.

LÆS OGSÅ: Se hugormen slikke solskin

Det hænger sammen med, at stuefluen ikke kan bide, stikke eller gnave, men er henvist til at leve af flyd-ende kost. Fast føde bliver gjort flydende ved hjælp af spytsektret, som opløser for eksempel sukker eller anden kost, som fluen har udset sig. Når fluen sprøjter sit spyksekret ud over maden, er der risiko for, at der ryger bakterier med fra det sted, den tidligere har siddet.

Biolog Ole Wohlgemuth fortæller meget levende og advarende i bogen Naturpædagogik, hvordakendte n det foregår:

En sulten flyver flyver rundt for at finde noget mad og bliver måske i første omgang tiltrukket af en hundelort. Den lander på den og smager sig lidt frem med sine smagsceller på fødderne og snablen. Hvis lorten er for fast til at suge op, sprøjter fluen lidt spyt ud over den og får den opløst så meget, at den kan suge væsken i sig med sin snabel.

Lidt senere flyver fluen videre og får øje på din jordbærsyltetøjsmad. Når den lander, kan den smage med fødderne, at der her er noget virkelig lækkert. Derfor kaster den også spyt op over jordbærsyltetøjsmaden, og risikerer dermed at videregive nogle af de bakterier, der sad på hundelorten (op mod 30 procent af massen i en hundelort er bakterier).

Ole Wohlgemuth beroliger med, at de allerfleste bakterier ikke er farlige for os, men nogle af dem gøre os syge. Det vides således, at stuefluen kan overføre mere end 30 forskellige sygdomme/parasitter . Herunder så farlige sygdomme som kolera, tyfus, dysenteri, byldepest, spedalskhed, meningitis, difteri og skarlagensfeber. Især i udlandet skal man derfor være meget opmærksom på fluen.