For at et folk skal kunne leve, må nogle kunne dø

I Horsens står to mindesten over modstandsfolk, der gav deres liv i frihedskampen

”For at et folk skal kunne leve, må nogle kunne dø,” står der blandt andet på mindestenen over to unge frihedskæmpere, der blev skudt af tyske soldater i marts 1945.
”For at et folk skal kunne leve, må nogle kunne dø,” står der blandt andet på mindestenen over to unge frihedskæmpere, der blev skudt af tyske soldater i marts 1945. Foto: Ellen Lang.

Inspireret af Kristeligt Dagblads serie om mindesmærker fra tiden 1940-1945 besøgte min datter og jeg for nylig en sådan mindesten for to af krigens unge ofre, der faldt den 24. marts 1945.

Hans Engberg er en af de unge kammerater fra FDF og spejdere i Horsens, der stadig huskes og mindes af os, der kendte dem. Hans Engberg blev knap 22 år. På den ene lille sten står navnet Hans Zeuthen Engberg, og for mig gik tankerne tilbage til min barndomsby, Horsens, der også er den by, Hans Engberg kom fra.

Hans og jeg var ikke sko-lekammerater, men vore familier hørte hjemme i KFUM og K, og derfor gik vi ”til præst” sammen hos KFUM-præsten. På vores konfirmationsdag den 10. oktober 1937 stod vi efter alder lige over for hinanden i Vor Frelsers Kirke i Horsens. Jeg husker, Hans havde matrostøj på.

En artikel fra Mårslets egnsarkiv beskriver den sørgelige begivenhed, der fandt sted den 24. marts 1945: ”Når man fra Mårslet kører ad Ellemosevej mod Chr. X's Vej, ses i vejkanten på venstre side af Ellemosevej tre granitsten med inskription - en stor og to mindre sten. Det er et mindestensarrangement, der blev anbragt her i efteråret 1945 til minde om to unge mænd, begge medlemmer af sabotagegruppe 8 i Aarhus, der et par måneder før krigens slutning her blev skudt af tyske soldater, der stod vagt ved en flyvemaskine.

Et tysk militærfly var nødlandet på marken. En deling tyske soldater var sat til at bevogte maskinen. De soldater, der ikke gik vagt, opholdt sig ved en nærliggende gårds hønsehus (Ellemosevej 33), der var blevet indrettet til vagtmandskabets interimistiske kvarter. Her ved hønsehuset blev de tyske soldater overmandet af fire århusianske modstandsfolk, og med tyskerne foran sig bevægede danskerne sig hen mod flyet. De tyske soldater på vagt ved flyet opdagede, hvad der var ved at ske, og åbnede ild mod gruppen. To af de danske frihedskæmpere blev dræbt, mens det lykkedes for de to andre at komme væk.

Som en tavs demonstration placerede lokale beboere i løbet af de næste par dage en sten de to steder, hvor mændene blev skudt. De to dræbte danskere var Niels Mølgaard Mikkelsen, lærersøn fra Sahl, og Hans Zeuthen Engberg fra Horsens. Umiddelbart efter befrielsen blev man på egnen enige om at rejse en 'rigtig' mindesten på stedet, og der blev startet en indsamling blandt beboerne. På den store sten står der: 'For at et folk skal kunne leve, må nogle kunne dø. 1945. Sat af egnens beboere'.”

Hans Zeuthen Engberg kendte Ellen Lang fra deres fælles barndomsby, Horsens.
Hans Zeuthen Engberg kendte Ellen Lang fra deres fælles barndomsby, Horsens. Foto: Ellen Lang