Når mørket falder på, og skyerne holder sig væk, kan man med det blotte øje nyde synet af millioner af stjerner, der blinker på nattehimlen. Alle de små lysprikker ligger på Mælkevejen, altså i samme galakse som Jorden, og normalt kan selv de allerbedste teleskoper ikke observere stjerner, der ligger længere væk end de nærmeste nabo-galakser. Men nu har en gruppe forskere fra blandt andet Københavns Universitet og DTU Space været så heldig at observere den fjerneste enkelte stjerne, der nogensinde er set. Det skriver Københavns Universitet i en nyhed på deres hjemmeside.
"Earendel", som den særlige stjerne er døbt efter det gamle engelske ord for "morgenstjerne", ligger omkring 28 milliarder lysår væk, og forskerne har rettet rumteleskopet Hubble på tværs af næsten hele det observerbare univers for fange den lysende prik.
Det er et helt særligt kosmisk sammentræf, der pludseligt har gjort "Earendel" synlig. Normalvis kan selv de skarpeste teleskoper i verden nemlig ikke spotte stjerner i de fjerne galakser enkeltvis, men blot se det blandede lys fra millioner af stjerner. For nylig opstod så naturfænomenet "tyngdelinser", hvor tyngdekraften fra en hob af galakser i forgrunden dannede en slags forstørrelsesglas foran netop denne fjerne stjerne.
Observationen af "Earendel" er ikke bare en astronomisk milepæl, det giver også helt særlige muligheder for at undersøge det tidlige univers. At kigge på stjerner langt ude i universet er nemlig en form for tidsrejse.
“Jo længere vi kigger ud i Universet, jo længere kigger vi også tilbage i tiden, så disse ekstreme højt-opløste observationer giver os mulighed for at forstå nogle af de allerførste galaksers byggesten,” forklarer medforfatter Victoria Strait, postdoc ved Cosmic Dawn Center, som hører under Niels Bohr Instituttet og DTU Space i en nyhed på Københavns Universitets hjemmeside.
Opdagelsen er publiceret i tidsskriftet "Nature" torsdag, og næste skridt bliver at kigge nærmere på den famøse stjerne med det nyligt opsendte rumteleskop, James Webb. Her kan det blive endeligt bekræftet, at der kun er tale om en enkelt lysende stjerne, samt opnå viden om stjernens faktiske størrelse - og måske endda sammensætning.