Ved sin død i 1912 skrev Frederik VIII sig ikke ind i historiebøgerne blandt de store danske konger. Han og dronning Lovisa endte nærmere som en fodnote i den Glücksborgske kongefamilies historie med deres kun seks år lange regeringstid, og det i en periode uden store krige og verdensbegivenheder.
Men nu godt 100 år efter sin død kommer Frederik VIII og hans dronning Lovisa til ære og værdighed med udgivelsen af en mindre publikation udarbejdet af stud.mag. Birgitte Pantmann og Amalienborgmuseet.
LÆS OGSÅ: Hverdagen for de kongelige er ikke kedelig
For parret fortjener både ære og værdighed for deres uselviske og lidet pompøse livsførelse igennem hele 37 år som kronprinspar og seks år som regentpar.
Undervejs i mit arbejde med Frederik VIII og dronning Lovisa fik jeg næsten ondt af dem. De gjorde utroligt meget godt og hjalp de udsatte i samfundet mere end mange andre kongelige. Men de blev misforstået og mistolket af deres samtid, især af medlemmer af den øvrige kongefamilie og det bedre borgerskab, der oplevede deres opførsel som aparte, forklarer Birgitte Pantmann.
Frederik VIII havde ikke et godt forhold til sin far, Christian IX. Det var ikke usædvanligt dengang, da en kronprins i princippet kun ventede på at overtage tronen. Dernæst var Frederik både mere begavet og en bedre taler end sin far, hvilket ikke huede den gamle konge. Så den unge kronprins fik tildelt en birolle i kongefamilien.
Som den første danske prins tog Frederik til Oxford Universitet i England for at studere historie og statskundskab. Det fik indflydelse på hans politiske holdning, og han blev udtalt liberal og tilhænger af parlamentarisme. En overbevisning langt fra både hans fars og hans søns, Christian Xs, der begge var konservative.
Men her i tiden kort efter enevældens ophør betød Frederik VIIIs politiske standpunkt, at han håndterede den nye kongerolle uden reel magt langt bedre end både sin far og siden sin søn.
Som kronprins sad Frederik ofte i Rigsdagen til de politiske debatter, hvorfor han var særdeles velorienteret om rigets politik. Som den eneste kongelige abonnerede han på Politiken og læste i det hele taget mange aviser og bøger. Det samme gjorde hans hustru, den svensk-norske prinsesse Lovisa, der læste svenske og norske aviser og i kongefamilien var den mest vidende om broderlandene.
Der er ikke skrevet meget om Frederik VIII og dronning Lovisa sammenlignet med andre danske kongepar. Så for at finde ud af mere om dem gennemgik jeg blandt andet deres bogsamling, da det kan sige meget om folk. Det var en imponerende samling med en bredde af emner, som tyder på to videbegærlige mennesker. I en gengivelse af en samtale med kronprinsesse Lovisa fremgår det, at hun ville lære latin og græsk for at læse Det Nye Testamente på originalsprog. Og jeg fandt rigtigt nok hendes ordbøger i samlingen, beretter Birgitte Pantmann.
Det belæste kongepar var ikke blot vidende, men også velfunderede i deres livssyn. Han indtog et meget fremsynet politisk standpunkt, og begge var socialt bevidste og engagerede sig stærkt i forholdene for de svage og syge.
Frederik VIII interesserede sig for sygehus- og fængselsvæsenet og dukkede op på uanmeldte besøg for at besigtige forholdene. Han insisterede blandt andet på enesamtaler med indsatte, hvilket gav fængselsdirektørerne grå hår i hovedet. Han gik også ture og standsede op for at tale med tilfældige borgere om stort og småt. Altså en ægte interesse for folket.
Dronning Lovisa helligede sig kvinders og børns vilkår ved blandt andet at være protektrice for asyler (datidens børnehaver) og andre institutioner til gavn for mødre og enlige kvinder. De mente begge, at kvinder også burde have visse rettigheder.
Det var blandt andet under Frederik VIII, at de første spadestik til kvinders stemmeret blev taget med loven om kommunal valgret til kvinder i 1908. Stemmeret til Folketinget fik kvinderne dog først under Christian X, så her fik Frederik aldrig den velfortjente ære, påpeger Birgitte Pantmann.
I det hele taget tog reformarbejdet fart under Frederik VIII. Oprettelsen af hjælpekasser, arbejdsløshedskasser, nye love om ulykkesforsikringer til landarbejdere og hjælp til mødre og uægte børn skulle sikre samfundets svageste; alt sammen med kongens bifald.
Så der skete store ting i Frederik VIIIs regeringstid, blot på det indenrigs- og socialpolitiske plan. Frederik VIIIs og dronning Lovisas tilgang til rollen som kongepar var meget moderne, og dermed hjalp de med at forme det kongehus, vi har i dag. Så parret fortjener bestemt sin plads i historiebøgerne.
Frederik 8. og Dronning Lovisa. Rigt illustreret hæfte udgivet af Ama-lienborgmuseet 2012. Kan købes på Amalienborgmuseet, Rosenborg og www.dkks.dk. 20 kroner.
