Jeg har det held via min mangeårige foredragsvirksomhed at komme meget rundt i landet og dermed være nødsaget til at overnatte af og til.
De fleste af os vil normalt helst hjem i egen seng, hvis det kan lade sig gøre, men kan man ikke det, så er det rart med et godt hotel. Jeg har overnattet på mange og har ikke meget at klage over, kun hvis der er tale om smalle enkeltmandssenge, hvor en stor, kraftig mand som jeg ikke let finder hvile.
Mange hoteller er de senere år blevet godt og grundigt standardiserede. Med samme senge, gardiner og faktisk ofte også samme billeder på væggene.
Bevar os, det er bare et sted, man skal sove, men hvis man nu også skal være der et par vågne timer, er det jo meget rart med lidt hyggeligt at se på. Som hos for eksempel Guldsmeden, der startede i Aarhus, men siden har bredt sig med samme personlige koncept, også til hovedstaden.
Jeg har flere gange gennem livet haft fornøjelsen at overnatte på Hotel Randers midt i centrum af Randers. På Torvegade tæt ved byens rådhus, torv og mylder af gågader og med nu to smukke, gamle, men desværre nedlagte apoteker. Hotellet har 82 individuelle værelser og underjordisk garage.
Her møder man virkelig et hotel, der har sat pris på at bevare og ikke bare renovere til ukendelighed. Det personlige præg er intakt, selv efter en større brand for et par år siden.
Alene i foyeren og ved receptionsdisken, ja, også indgangsdøren, fornemmer man, at megen respekt for det gamle har styret hotellets udvikling gennem tiderne.
Og salene bagtil. Hold da op, hvor her er renoveret med respekt. Og værelserne, der er individuelle.
Jeg sov på et meget stort luksusværelse og havde et stort, flot badeværelse på størrelse med en normal dansk spisestue. Med terrazzogulv og to store håndvaske plus et kæmpe badekar. Ren luksus. Og så med personligt præg. Ikke standardiseret til ukendelighed. Jeg nød det og frydede mig over at spise morgenmad i salen med musiktribune på 1. salen, store prismekroner og guldstafferinger overalt. Stemningen er uovertruffen.
Hotellet skilter selv med at rumme Kongeværelset og Jens Otto Krags værelse, og man ”praler” med, at Victor Borge ofte spillede på hotellets flygel og i gæstebogen skrev: ”Tak for endnu et ophold på det mest vidunderlige hotel. Jeg kaldet det Hotel H.C. Randersen”.
Hotellet blev opført i 1856, og i mange år residerede hotelejer Sonja Mathisen. Med fast og sikker hånd styrede hun hele menageriet i over 50 år. Hun døde for et par år siden, men hotellet køres videre på samme måde, med respekt for historien og kvaliteten i det oprindelige. Hotellets café er opkaldt efter hende, Café Mathisen.
Tager man mange andre hoteller i dette land, vil man opleve, at ”indmaden”, interiøret, er spoleret og fjernet. Det gælder desværre i høj grad Palace Hotel på Rådhuspladsen i København og også Arne Jacobsens fine SAS Hotel, skråt over for Hovedbanegården. Hvorfor spolere og fjerne vigtigt interiør, når det er synd og skam og i virkeligheden respektløst?
