Et speget ord

Der kan skabes orden i kødet og uorden i sengetøjet ved at spege

Spege i spegepølse har at gøre med tilberedning af mad, noget med at hengemme eller tilberede uden kogning eller stegning. –
Spege i spegepølse har at gøre med tilberedning af mad, noget med at hengemme eller tilberede uden kogning eller stegning. – . Foto: Ritzau Scanpix.

En læser, Inger Rasmussen fra Nyborg, fortæller i et brev en lille historie om, hvordan man fejrede helligtrekongersaften i hendes familie og barndom i Midskov på Hindsholm. Der var festmåltid med gåse- eller flæskesteg, men mere interessant er det, at man måtte spege. Det var sengetøjet, gæsternes, tjenestekarlens eller søskendes sengetøj, det gik ud over, for det blev endevendt, rodet rundt og måske endda gemt. Nu spørger Inger Rasmussen, hvad det ord egentlig betyder, og hvor det kommer fra.

Det er et dejligt ord. Måske især fordi det kan misforstås noget så grusomt, for der er jo spegesild og spegepølser, men også spegede affærer, så det her ord er måske lige så speget, som det er røget. Der kan altså både speges sengetøj og skinke.

Det er tilsyneladende det samme ord, men der er dels to helt forskellige betydninger i spil, dels er der to forskellige udgangspunkter.

Lad os begynde med den brug af ordet, som Inger Rasmussen så fint husker man brugte, når der skulle laves ballade. Ordet har rod i oldnordisk og middelalderligt dansk, hvor ordet speka, spige, spæge eller spika betød rive eller kradse i noget eller kløve noget ud i små splinter. Den mest grundlæggende betydning var måske at rive noget ud af orden, ud af et ordnet forhold, eller skabe rod og kaos. Fiskere kunne tale om, at garnet var speget, altså i uorden, mens digteren Karl Gjellerup et sted fortæller om ”Garn saa speget som Kvindesind”. Den fynske højskolemand og forfatter Rasmus Hansen fortæller et sted om fynske traditioner, og her er det ved et såkaldt kartegilde, at ”det hørte med til en saadan Aftens Lystighed, at Pigerne (…) skulde speje Nabolavets Karlesenge (…) For det meste bestod det i at vende hele Sengens Indhold, saa Halmen kom ovenpaa og Dynerne underneden”.

Her har vi altså med ordet speje, der naturligvis er det samme som spege, ret præcist fat i den skik, Inger Rasmussen fortæller om fra sin fynske barndom.

H.C. Andersen, en anden fynbo, taler også et sted om en kvinde, hvis ”Tanker vare spegede som Garnet, der speges”. Speget betyder som sagt, og som det fremgår af citaterne, at være i uorden.

Men ordet spege kan altså også betyde noget helt anderledes. For der er vel ikke synderlig uorden over spegepølser eller spegesild? Dette ord, spege, har at gøre med tilberedning af mad, noget med at hengemme eller tilberede uden kogning eller stegning. Spegepølser, spegesild eller spegeskinke er lufttørrede eller saltede, så de holder sig. Dette ord er, ligesom det andet spege, af oldnordisk oprindelse: spæge, spicka eller speje. Det er formentlig udsprunget af et ord for flis, splint eller træpind, der kunne hedde spik, og som vi kender i spiger. Man brugte pinde, flis eller tynde træstykker til udspile kødet eller fisken, når den skulle tørres i vinden.

Så det er altså alligevel det samme ord, som skabte ordet for uorden!

Det er formentlig heraf, betydningen i spegesild er udviklet. Når kødet skulle tørres, måtte man bruge pinde, altså spiger, og efterhånden blev det til ordet at spege, speget kød og spegekød.

Man kan således skabe orden i kødet og uorden i sengetøjet ved at spege.