Apropos den aktuelle debat om kommasætning og danskundervisning, der foregår i medierne i denne tid, så kan jeg ikke lade være med at tænke på en meget gammel historie, som min far fortalte, hvorfor den godt nok kan gå på krykker, men stadigvæk er en glimrende beretning om at sætte kommaer. I gamle dage var sognepræsten ofte formand for skolekommissionen. Dette betød, at han jævnligt inspicerede områdets skoler. Læreren ved en af disse skoler var irriteret over disse besøg af præsten.
En dag, hvor læreren underviste i dansk, så han, at præsten igen var på vej til en inspektion.
”Der kommer den gamle idiot igen,” sagde han i det øjeblik, da præsten passerede et af skolestuens åbne vinduer. Desværre havde præsten hørt lærerens uforsigtige bemærkning.
Præsten trådte ind i skolestuen og satte sig stille ned oppe ved den store tavle på væggen.
Da han havde hørt lidt på undervisningen, rejste han sig og sagde: ”Ja, nu vil jeg prøve, hvor dygtige I er, børn, til at sætte komma!”.
Han tog et stykke kridt og skrev på tavlen:
”Læreren siger præsten er en gammel idiot!”.
Så spurgte han en af drengene: ”Kan du så sige mig, hvor der skal være komma?”.
”Jeg tror, at der skal være komma efter 'siger',” sagde drengen, da han havde tænkt sig lidt om.
”Nej, min ven,” sagde præsten, der mangler to kommaer - et efter 'læreren' og et efter 'præsten'.”
Så satte præsten de to kommaer på plads og læste hele sætningen højt med ophold på de rigtige steder, så der stod følgende på tavlen:
”Læreren, siger præsten, er en gammel idiot!”.
Derefter smilede han fornøjet, sagde meget venligt farvel til læreren og børnene, og så tog han sin hat og stok og gik.
Christen Væver, pastor, Ledavej 13, Randers SØ