Prøv avisen

Et værre tabernakel

"Ordet tabernakel bruges i dag mest i betydningen en ordentlig fest eller om et sted, hvor der på anden vis er gang i den," skriver Johannes Nørregaard Frandsen. Arkivfoto fra Polen. Foto: AGENCJA GAZETA/ Denmark

De fleste forbinder ordet tabernakel med fest, men begrebet rummer mange flere aspekter end som så

De fleste husker vel det tabernakel, de var en del af nytårsaften. Ordet tabernakel bruges i dag mest i betydningen en ordentlig fest eller om et sted, hvor der på anden vis er gang i den. Et tabernakel er altså larm, ballade, morskab og tumult. Et værre tabernakel er lig med en abefest eller børn, der larmer.

Tidligere blev ordet anvendt til at betegne noget andet. Der optræder således et tabernakel i Anden Mosebog. Tabernaklet var nemlig jødernes tæppedækkede helligdom af træ, som de bar med sig under den lange vandring i ørkenen. Den betydning af tabernakel, altså helligdom, lever endnu, således kaldes det alterskab i katolske kirker, hvor hostien opbevares, et tabernakel. En særlig niche i kirken med helgenbilleder kan også hedde et tabernakel, så betydningen fest og ballade får her lidt modspil.

LÆS OGSÅ: Knarvorn gammel knark

Hvad får de to tilsyneladende ret forskellige betydninger til at hænge sammen? Jo, ordet tabernakel er latin, tabernaculum, der er en såkaldt diminutiv til taberna, der kan betyde hytte, skur eller herberg. Jeg skal måske lige indskyde, at et diminutiv er en afledningsform, som betegner noget, der er mindre end det, hovedordet ellers betegner. Formen tabernaculum blev således på latin brugt til at sige en lille hytte, et telt eller et lille skur, der kunne flyttes. En feltherres telt var eksempelvis et tabernaculum.

Ordet anvendtes af dem, der oversatte de bibelske tekster til latin for at forklare, hvad det var for en helligdom, jøderne bragte med sig gennem ørkenen. Et taberna var dog sådan rent sprogligt et herberg i Rom, før det blev et bibelsk sted. De fleste kender sikkert det moderne ord taverna, som tidligere i retskrivningsordbøger hed taverne på dansk, men som nu både kan staves både med a og med e. Det er et italiensk ord, jævnfør det latinske, som engang gled ind i dansk for på italiensk vis at betegne en restauration, hvor man kan købe drikkevarer og mad. Det er selvfølgelig det samme ord, som indgår i tabernakel, og betyder altså en bræddehytte.

På den måde er navnet på jødernes helligdom, som de bar gennem ørkenen på Moses tid, blevet til en hyggelig italiensk restaurant. Det er i den sammenhæng, den moderne betydning af tabernakel skal ses. Det er henvisningen til værtshuset, der får det til at betyde et sted med humør, larm, spektakel! Ret langt fra en fredfyldt niche i en katolsk kirke, skulle jeg mene.

Morsomt nok er det forresten det samme ord eller samme grundstamme i et ord, som dukker op i kontubernal, der betyder værelseskammerat eller en, man deler bolig med. Jeg tror ordet mest bruges lidt småironisk i dag, men det var almindelig tale blandt studerende på de københavnske kollegier for halvandet slægtled siden. Kontubernal er dannet af con-, der betyder med, og taberna, så her har vi fat i bræddehytten igen.

Jo, der er sproglig gang i hele tabernaklet.