Nationalpark Thy er på mange måder at sammenligne med et velforsynet spisekammer. På klitheden og i plantagerne vokser et væld af vilde, spiselige planter, bær og svampe, som kan plukkes og samles her i sensommeren og ind i efteråret. Herlighederne kan nydes på stedet eller bringes med hjem til forråd, men man kan også lave sig et let måltid ”naturmad” på en af nationalparkens mange bålpladser.
Feltkogebogen ”Naturmad i Nationalpark Thy” angiver findesteder for råvarerne og deres kulturhistorie samt opskrifter og kort over bålpladserne, ligesom der er mere information på bloggen www.thymad.dk.
Først i september er det stadig muligt at plukke mosebøllebær, som i Thy kaldes blåbær, uden smålig skelen til de ”rigtige” blåbær, der er sjældne i landsdelen. Begiver man sig ud på en vandretur i Nationalpark Thy, frister bærrene med deres indbydende friske udseende og syrlig-søde smag til et stop.
Tidligere havde ”blåbærrene” stor økonomisk betydning for områdets befolkning af fattige fiskere og småbønder. Mindst én gang i løbet af sommeren drog man i ”klitten” og plukkede bær til vinterens forsyning af syltetøj og saft. Blåbærsuppe tilsat kanel og citron er en lokal opskrift, der rækker tilbage til 1800-tallet. Et andet bær fra klitheden er revlingens små sorte bær, som i Thy kaldes ”swotbær”. De blev tidligere kogt til grød, men de egner sig også fortrinligt til bjesk.
Sidst i september lyser havtornens gule bær op i klitternes sparsomme vegetation. Bærrene er meget rige på C-vitamin og fine til både saft og syltetøj. De eftertragtede røde tranebær kommer også frem i efteråret i lavninger på fugtige steder i klitheden.
Der skal lidt held og tål-modighed til at finde dem. Bærrene sidder enkeltvis på lange tynde stængler, krybende langs jorden og godt skjult i tuer med tørvemos. Men det er hele ulejligheden værd, for bærrene smager himmelsk som tilbehør til en gryde vildtragout.
August og september er først og fremmest svampetid. I klitplantagerne kan man fylde kurven til eget forbrug med velsmagende kantareller, rørhatte og mange andre spiselige svampe. Er man nybegynder, er det klogt at holde sig til kantarellerne – de er ikke så lette at tage fejl af! På klitplantagernes sandede jorder har de optimale vilkår i år med rigelig nedbør. 2016 har hidtil været et kongeår for kantareller i Thy. Her i september finder man også spiselig rørhat, som er bedre kendt under navnet Karl Johan, opkaldt efter en svensk konge.
Karl Johan kendes fra andre rørhatte på sit fintmaskede hvidlige netmønster på stokken og en mild og delikat smag. Karl Johan er en meget fin spisesvamp – især de unge eksemplarer – ”champagnepropperne” – er eftertragtede. Den kan dog forveksles med sommerrørhat, som også er spiselig, eller med galderørhat, som er bitter, men ikke giftig. Tidligere så thyboerne på disse skårhatte med stor mistro, og mange mente, at de var giftige. På den anden side var der i folkemedicinen tradition for at anvende svampe eksempelvis til at kurere vorter, og nogle steder har man brugt træsvampe til behandling af kvæg med lungesygdomme.
Mie Buus er cand.mag. i etnografi og socialantropologi og tilknyttet Museum Thy, hvor hun forsker i og formidler thylandsk madkultur.