Ethvert paradis har sin slange

Hugorme er et af de første forårstegn og er udbredt i hele Nationalpark Thy

Hugormen er et af de første forårstegn. –
Hugormen er et af de første forårstegn. – . Foto: Carsten Krog Pedersen.

Ethvert Paradis har sin slange. Det gælder også Nationalpark Thy. Og marts er begyndelsen på hugormenes tid. Hugormen er udbredt i hele Nationalpark Thy. Fra nord til syd.

Så det er nu, hvis du vil opleve årets første hugorme. Det er et af de første forårstegn i nationalparken, når hugormehannen fra midten af marts udnytter de første varmende solstråler i ly af buske og kvas for at undgå fjender som for eksempel mennesker, musvåger og krager. Hunnen kommer først frem 30-40 dage efter hannerne.

I Danmark har vi to arter slanger – hugormen og snogen. Stålormen, som af mange opfattes som en slange, er i virkelighede en øgle, ligesom firbenet.

I nationalparken finder du kun hugormen, der som bekendt er giftig, mens både snogen og stålormen endnu ikke er fundet i Thy.

Ser du i et glimt en slange forsvinde i græsset på din forårstur i Nationalpark Thy, så er det en hugorm, du har set.

Den har en længde på op til godt en meter og et mere eller mindre markant zigzagmønster ned ad ryggen. Farve og tegning varierer en del. Hannen er ofte grålig med en meget tydelig zigzagstribe, mens hunnens er mindre tydelig. Hunnens farve er mere brunlig eller rødlig.

Hugorme jager på flere måder. De kan ligge på lur efter byttet, men de kan også aktivt opsøge det ved hjælp af lugtesansen, som leder slangen på sporet. Når den er tæt på byttet, hugger den med stor kraft, og en portion gift presses ind i ofret, som typisk er mus, firben og frøer. Byttet sluges helt.

Gennem året har hugormen tre typer af opholdssteder: et vinterkvarter, et parringsområde og et sommerkvarter. Den vandrer regelmæssigt mellem disse steder. Vinter- og sommerkvarter kan ligge op til to kilomteter fra hinanden. I parringstiden kan en han tilbagelægge op til 500 meter på en time.

I vinterkvarteret overvintrer hugormen enkeltvis eller i større antal i huller, især på bakkesider med kratvegetation.

Parringsområdet er et tørt område, der vender mod syd med lav plantevækst og tæt på vinterkvarteret. Her kan du i april-maj være heldig at se mange aktive hugorme inden for et lille område, hvor hannerne kæmper om hunnerne. Mange bliver begejstret for en sådan naturoplevelse, andre flygter i rædsel. Parringstiden varer cirka en måned.

I sommerkvarteret bor hugormen ofte i skrænter, diger, kvasbunker og lignende. Den kan godt lide områder med spredte buske og træer eller et bakket terræn, hvor den hurtigt kan skifte mellem steder med sol og steder med skygge. På den måde kan den hurtigt regulere sin kropstemperatur. Store, ensartede områder som for eksempel midten af en flad klithede er derfor et dårligt levested for den.

Hugormen føder levende unger, typisk 7 til 10, oftest i begyndelsen eller midten af august. Ungernes gift er udviklet lige fra fødslen, og det samme gælder zigzagstriben. Finder du én, så pas på!

Hugormen bider kun, hvis den føler sig truet, eller hvis du kommer til at træde på den eller tage fat i den. Den er ikke aggressiv af natur. Siden år 1900 kendes kun syv dødsfald i Danmark, og der indlægges cirka 70 personer om året med hugormebid. En vred hugorm kan næppe nå dig på afstande over 20 centimeter, så med godt fodtøj kan du roligt bevæge dig ud i den vilde natur.

Hugormen blev fredet i 1981. Den må ikke fanges eller slås ihjel, men der er undtagelser.

Generelt bør man ikke opfordre folk til at slå hugorme ihjel, dog har man lov hertil eller til at indsamle dem, når de træffes i umiddelbar nærhed af boliger og skønnes at udgøre en risiko.

Det mest skånsomme er at indfange og flytte hugormen. Men pas på! Den bør flyttes adskillige hundrede meter væk, da den ellers vil vende tilbage. Hvis det foregår i bil, så er det træls, som vi siger i Thy, hvis hugormen slipper ud og gemmer sig blandt sæder og i vangerne. Så har du for alvor et problem!

Til den første hugorm, man i gamle dage så om foråret, skulle man fremsige en remse tre gange:

”Hugorm så skøn i busken så grøn,

bliv du borte fra mig og mine,

så skal jeg spare dig og dine.”

Ib Nord Nielsen er tidligere klitplantør ved Naturstyrelsen Thy og tidligere projektleder i Nationalpark Thy.