Europæerne fejrede nytår på mange forskellige tidspunkter

Indtil det 18. århundrede fejrede europæerne nytår på vidt forskellige tidspunkter. Men alle gjorde larm og ballade for at holde ondskaben ude af det nye år

Til halloween den 31. oktober går amerikanske børn fra dør til dør om aftenen med ordene "trick og treat". Traditionen foreskriver, at hvis børnene ikke får slik, har de i stedet lov til at lave ballade.
Til halloween den 31. oktober går amerikanske børn fra dør til dør om aftenen med ordene "trick og treat". Traditionen foreskriver, at hvis børnene ikke får slik, har de i stedet lov til at lave ballade. Foto: Kennet Havgaard.

Og julen varer lige til påske, har vi lige sunget. Men faktisk er det nytåret, som oprindeligt lå omkring påsketid. Eller på et helt andet tidspunkt af året. Det tog sin tid, før hele den vestlige verden, og i dag det meste af kloden, kunne fejre nytår samtidigt, den 31. december.

Nytåret har rykket sig

Indtil 1622 begyndte det nye år på Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts, i mange lande, ikke mindst i de pavelige stater. Det var pave Gregor XV, der flyttede nytår til den 31. december, så nytårsdag blev Sylvester-dag efter den katolske helgen Sylvester, der var pave i 312, hvor den romerske kejser Konstantin lod sig omvende til kristendommen.

I Frankrig havde Katarina Medici og hendes søn Karl IX allerede i 1564 udsendt Roussillon Ediktet, der lod året begynde den 1. januar. Byer og provinser begyndte det nye år, når det passede dem, og for eksempel var det nytår den 25. december i Lyon, men den 1. marts i byen Vienne kun 50 kilometer væk.

Men en fælles nytårsaften forudsatte også, at alle fulgte den samme kalender. Og det var lige så vanskeligt at få på plads. Den julianske kalender var upræcis og kumulerede otte dage for meget for hvert 1000 år, og i 1582 indførte pave Gregor XIII en ny kalender, den gregorianske, der fastsætter året til 365 dage plus en kvart dag, der giver skudår hvert fjerde år.

Danmark gik hurtigt over til gregoriansk kalender

De katolske lande overtog forholdsvis hurtigt den nye kalender, men de protestantiske lande og fyrstedømmer var noget længere om at gå over til den gregorianske kalender, blandt andet fordi de kviede sig ved at følge en pavelig forordning.

Danmark var blandt et af de første lande i Nordeuropa, som gik over til den gregorianske kalender allerede i 1700, ikke mindst takket være astronomen Ole Rømer, der havde en videnskabelig og ikke teologisk eller politisk interesse i spørgsmålet.

Han klippede ganske enkelt dagene fra den 19. til den 28. februar 1700 ud af kalenderen og sprang direkte fra den 18 februar til den 1. marts. Preussen fulgte det danske eksempel, mens England og Sverige ventede helt til henholdsvis 1752 og 1753 med at tage skridtet. England flyttede i den forbindelse også nytårsdag fra den 25. marts til den 1. januar.

Nytår er forbundet med larm og ballade

Men overalt og til alle tider har nytåret været forbundet med larm og ballade. Bulder og brag holder ondskaben på afstand, så det ikke følger med ind i det nye år, forklarer arkivar og folklorist ved Dansk Folkemindesamling Anders Christensen.

Da jeg var barn, var det ikke ualmindeligt, at man tog jagtgeværet og fyrede nogle skud af uden for naboens hus og derefter gik ind og ønskede godt nytår. Der har også været tradition for, at man gav børnene lov til at smadre et par krukker eller andet gammelt køkkentøj, hvis man ikke havde geværer, forklarer Anders Christensen.

Nytårsaften er desuden et af de tidspunkter på året, hvor man fra gammel tid har haft lov til at være løssluppen og gøre det, man ellers ikke må. Fastelavn og karneval har samme funktion, og ligesom ved karnevalet er der tradition for at klæde sig ud nytårsaften, i det mindste med en papirshat eller hagesmæk og på den måde blive en anden end den, man er til daglig, siger Anders Christensen.