Prøv avisen

Første Verdenskrig fortalt via en gravsten

0På kirkegården på Fur står der er en gravsten, der fortæller en helt særlig historie, og som indeholder en fejl. – Privatfoto.

Hvem var Thomas Vester Kristensen? Det besluttede Flemming Larsen sig for at finde ud af, da han så gravstenen på billedet. Nysgerrigheden ledte til historie om en dansker, der kæmpede for amerikanerne i Første Verdenskrig

På kirkegården på den lille ø Fur i Limfjorden står der sydvest for kirketårnet en gruppe sten fra nedlagte gravsteder. Det er vel sten, som man mener bør gemmes for eftertiden.

En af dem har været sat over en ung furbo ved navn Thomas Vester Kristensen, der døde 24 år gammel i 1918. Det specielle er, at han døde som amerikansk soldat i Frankrig.

Ham ville jeg gerne vide lidt mere om. Ved at spørge lidt rundt omkring fandt jeg ud af, at der stadig var et efterlevende familiemedlem på øen. Thomas Vester er afdødes nevø, men da han er født i 1919, kendte han af gode grunde ikke morbroderen personligt.

Med en søgning på internettet kom jeg tættere på Thomas Vester Kristensens familieforhold.

Han var søn af fisker og husmand Søren Christian Christensen og Ane, født Graversen. Faderen, Søren Christensen eller Søren Jepsen, som han normalt kaldtes havde et lille husmandssted på Anshede. Han drev lidt landbrug, fiskede og var vodbinder, og i hjemmet hos Søren og Ane fødtes og voksede, efter deres giftermål i 1889, en stor børneflok op, 13 børn i alt. Thomas Vester Kristensen var deres fjerde barn. Han havde familie, der var udvandret til USA, og han har nok haft drømmen om at følge efter. Hans morbror, Jens Sohn Graversen, var udvandret i 1893 og boede i Hartford i Connecticut. Morbror Jens var hjemme på besøg i 1905, så Thomas Vester Kristensen har formentlig hørt hans historier om landet på den anden side af Atlanten.

Som 19-årig har Thomas Vester Kristensen skaffet penge nok til billetten til USA, og den 26. marts 1914 sejler han fra København med Skandinavien-Amerika Liniens næsten nye skib, Frederik VIII, og den 8. april går han i land i New York. Forinden har han afgivet svar på spørgsmål fra the United States Immigration Officer. Han oplyser, at han skal besøge sin onkel John Graveson i Hartford, hovedstaden i Connecticut, at han er i besiddelse af 35 dollars og at han er landarbejder. Han siger ja til, at han kan læse og skrive, men nej til, at han har flere koner og er anarkist. Han bliver målt til 5 fod og 7 tommer (170 centimeter), har blå øjne og et lille ar ved næsen. Og så får han lov til at rejse ind.

Vi ved ikke, hvad han laver de første par år i USA, men en senere kilde oplyser, at han bosætter sig få kilometer fra onklen. Adressen er opgivet til West Hartford på Main Street.

LÆS OGSÅ: Stor begravelse for ensom krigsveteran

I 1917 træder USA ind i verdenskrigen på allieret side, og landet skal pludselig bruge en masse soldater.

Der indkaldes alle unge mænd, og indvandrede europæere får tilbud om, at de kan blive amerikanske statsborgere, hvis de melder sig. Det har Thomas Vester Kristensen sikkert gjort, for i juni 1917 kan vi finde hans sessionskort Draft Registration Card som han selv har skrevet under. Han har nu taget navnet Thomas Wester. Han er mælkehandler og selvstændig.

I 1918, den 1. maj, bliver han indkaldt til nationalgarden i Connecticut og bliver sat i tjeneste i kompagni K i 114. infanteriregiment. Han er private, altså menig, og får nummer 366434. Ifølge mine oplysninger begynder han i Fort Slocum New York, men kommer senere til Camp McClellan, Alabama.

Et amerikansk infanteriregiment var under Første Verdenskrig på omkring 4000 mand, og 114. blev en del af 29. division, som havde 4 infanteriregimenter, 4 artilleriregimenter, maskingeværbataljoner og en stor gruppe øvrige støtteafdelinger, så Thomas Wester var en lille brik blandt mange tusinde. Enheden havde base i Camp McClellan i Alabama, og der er Thomas Wester som nævnt kommet til, og der har han fået en intensiv træning, før de skulle sendes til Frankrig mellem den 8. juni og den 22. juni 1918.

Først kom de til Praudhoy i Haute Marne, men efter to ugers træning blev de beordret til øvre Alsace for at kunne tage kontrollen med en rolig del af fronten. I løbet af de sidste dage af juli blev divisionen stationeret i nærheden af Belfort, og i den følgende tid rykkede de ind i stillinger i øvre Alsace.

K-kompagniet, som Thomas Wester hørte til, blev stationeret i Hogenbach, lidt øst for Belfort.

Soldaterne skulle snart i gang med den sidste store offensiv mod tyskerne, den såkaldte Meuse-Argonne-offensiv, men Thomas Wester kom ikke til at deltage. Han døde på et felthospital 6. september 1918. Hvor længe han har været syg, vides ikke, men han blev indlagt på 115. felthospital, som lå i Montreux Jeune lidt sydøst for Belfort. Han havde lungebetændelse, hvilket han døde af. Det var før penicillinens tid. Første Verdenskrig sluttede kort efter, og da krigen var ovre fik Thomas forældre tilbudt, at de kunne få hans lig til Fur, så han kunne begraves der. Der kom dog til at gå tre år, før det skete.

I Skive Folkeblad stod der den 11. november 1921, at et af Verdenskrigens Ofre stedes til Hvile i Hjemøens Jord.

I forgaars, står der, kom den unge Soldats Lig til Nykøbing og blev Onsdag Aften sejlet hjem til Fur. Den 12. November 1921 blev han begravet paa Kirkegarden og Stenen sat over ham.

På stenen var der en fejl. Han er født i 1894 og ikke 1895, som der står.

Thomas Vester Kristensens navnebror, nevøen Thomas Vester, kunne fortælle, at der i flere år efter begravelsen om efteråret, sandsynligvis på dødsdagen, fra den amerikanske ambassade kom en krans, der skulle lægges på graven. Der var på kransen et amerikansk og et dansk flag.

De efterlevende forældre på Anshede modtog også i tiden efter en årlig pengesum fra den amerikanske stat rigtig mange penge, siger Thomas Vester.

Det har nok været en form for erstatning eller livsforsikring.