Fanatisk selvpineri eller eksotisk luksus? Cykelferien er for de rige, fattige og de frelste

At Danmark ”frem for noget andet er Cyklernes Land”, kunne man læse i Kristeligt Dagblad i 1946. Selve cyklen ser i dag ud, som den gjorde for 100 år siden, men folkestemningen om køretøjet har ændret sig

Efter at have stået i skyggen af bilen nogle årtier fik cykelferien et comeback i 1970’erne i takt med en spirende miljøbevægelse. Cykelferien blev af nogle opfattet som en ”fattigmandsferie” eller ferien for de politisk ”frelste”. I dag dyrkes den i alle afskygninger, fra simple og primitive ”overlevelsesrejser” til ekslusive pakkerejser, fortæller direktøren for Dansk Cykelturisme.
Efter at have stået i skyggen af bilen nogle årtier fik cykelferien et comeback i 1970’erne i takt med en spirende miljøbevægelse. Cykelferien blev af nogle opfattet som en ”fattigmandsferie” eller ferien for de politisk ”frelste”. I dag dyrkes den i alle afskygninger, fra simple og primitive ”overlevelsesrejser” til ekslusive pakkerejser, fortæller direktøren for Dansk Cykelturisme. Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix.

”Sommerferie på cykel – en vanvittig tanke. En underlig, fremmed adfærd forbeholdt fanatiske selvpinere. Hvad er måske fornøjelsen ved at trampe sveddryppende rundt på de danske landeveje, op ad endeløse bakker for kun at blive belønnet med humørtærende regnbyger?”

Sådan lød spørgsmålet i en artikel i Kristeligt Dagblad den 18. juni 1983. Mens cykelferien ”ikke umiddelbart appellerede til danskernes feriesind for bare nogle år tilbage”, havde mindst 200.000 danskere holdt ferie på to hjul den forrige sommer, kunne man dengang læse. ”Tiderne skifter,” måtte journalisten konstatere ”og ligeså vore sommerlige udfoldelser”. Danskerne havde for alvor taget cykelferien til sig.

Allerede i 1946 kunne man i avisen læse, at ”Danmark frem for noget andet er Cyklernes Land”. Mens selve cykelkonstruktionen i store træk ser ud i dag, som den gjorde for 100 år siden, har folkestemningen om køretøjet ændret sig med tiden. Det samme har cykelferien.

Danmarks første cykelmodel var for de ganske få. 1880’ernes væltepeter kostede, hvad der svarede til en almindelig arbejders årsløn, og var i øvrigt decideret farlig.

”De få, der vovede at sætte sig op på en væltepeter, begav sig ud på nogle halsbrækkende ture,” siger Jesper Pørksen, direktør for Dansk Cykelturisme, om de første cykler i Danmark. Heldigvis ramte man ret godt plet i andet hug, og snart lignede cyklen den, som vi kender i dag. Hvad der i begyndelsen var et legetøj for de rige, blev i 1920’erne og 1930’erne et både mindre farefuldt og billigere køretøj og et transportmiddel for den almindelige dansker. ”Cyklen erobrede Verden støt og roligt,” lød konklusionen i artiklen i 1946 om cyklens historie.

Verdenserobringerne på to hjul så man allerede i mellemkrigsårene, hvor eventyrer drog ud på ekspeditioner på tværs af landegrænser. Men også den mere rekreative familierejse begyndte på denne tid, fortæller Jesper Pørksen. Alligevel var cyklens fremtid uklar på grund af tidens ”stærkt omsiggribende Motorisering af alt. Vel faar vi antagelig ikke en atomdrevet Motorcykle, men maaske saa en Bil,” lød det i artiklen fra 1946. Kan cyklen ”slaas ud af en lille billig Folkevogn?”, spørges der om det tohjulede køretøjs fremtid.

”Kampen mellem Bil og Cykle”, som man kunne læse om i 1946, fortsatte efter Anden Verdenskrig, hvor danskerne blev rigere, og flere blev bilejere. I efterkrigstiden parkerede mange cyklen, som i årtier stod i skyggen af den motoriserede firhjulede. Samtidig fokuserede byudviklingen og infrastrukturen i Danmark på bilen, og bilturen blev nu opfattet som ”det moderne, smarte og komfortable”, forklarer Dansk Cykelturismes direktør.

Da cykelferien vandt frem på ny i 1970’erne og 1980’erne, skete det i takt med en spirende miljøbevægelse og bevidsthed om klimaet.

”Nogen af dem, der i deres ferier cyklede fra sted til sted, slog telt op og varmede middag over en primus, gjorde det nok som et opgør med dét, ’alle’ andre gjorde,” siger Jesper Pørksen om ferieformens comeback.

Der var et vist sammenfald mellem dem, der bar den smilende sol med ”Atomkraft nej tak!” på T-shirten, og dem, der brugte ferierne på en cykel, vurderer han:

”Nogle opfattede cykelferien som en fattigmandsferie eller som ferien for de frelste.”

Siden er cykelferien boomet og blevet ”klasseløs”.

”Høj som lav tager på cykelferie i dag, og der findes cykler og udstyr i alle prisklasser,” fortæller Jesper Pørksen.

Cyklingen som kombineret sportsgren og rekreativ aktivitet har vundet folks hjerter, og flere danskere bruger deres somre på at tilbagelægge lange landevejsstrækninger eller udforske kuperet terræn på en mountainbike. Jesper Pørksen tror, at den folkelige appel ved cykelløb som Tour de France og Danmarks stolte tradition for at fostre professionelle cykelryttere spiller ind, når man skal forstå aktivitetens popularitet de seneste årtier.

Også i internationale cykelkredse har ”Danmarks Navn Klang”, kunne man læse i 1946. Sådan var det for 75 år siden, og sådan er det fortsat, bekræfter Jesper Pørksen. I gennemsnit rejser 1,7 millioner turister hertil hvert år for at cykle Danmark tyndt. Cyklen er folkekær og begår sig godt i alle afskygninger af ferie – på benhårde ekspeditioner på tværs af kontinenter, familieture på de danske småøer eller på eksotiske pakkerejser, der koster ”det hvide ud af øjnene”, fortæller Dansk Cykel-turismes direktør.

”Det er sikkert og vist, at man ikke vælger cykelferien af nød, men fordi man gerne vil cykle.”