Fantasy-genren er ikke lige mig

Lykke-Per er den bog, som har gjort størst indtryk på professor emeritus og forhenværende formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, og en del af de forfattere, som han har læst, har været med til at forme hans liv

Niels Davidsen-Nielsen er glad for at bo i en by, hvor kulturudbuddet er så stort, og han er imponeret af, hvor mange gode ting der bliver sat op i Danmark. –
Niels Davidsen-Nielsen er glad for at bo i en by, hvor kulturudbuddet er så stort, og han er imponeret af, hvor mange gode ting der bliver sat op i Danmark. –. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

Jeg er lige ved at være færdig med forfatteren Richard Fords roman Canada. Den handler om en familie på fire med far, mor og to tvillinger på 15 år. Faderen har en fortid i flyvevåbnet under Anden Verdenskrig, og moderen er lærer og kommer fra et jødisk miljø. De bor i en amerikansk by langt ude på prærien. Forældrene er i store økonomiske vanskeligheder, fordi de bliver presset for penge på grund af noget, som faderen har lavet. Derfor begår forældrene et bankrøveri, men de er jo amatører, og derfor bliver de hurtigt fanget af politiet. Det får de to børn til at stikke af fra myndighederne, sønnen med venners hjælp til Canada. Bogen er utrolig velskrevet, men det er også en meget dyster roman.

En anden bog, jeg gerne vil nævne, er Tabte illusioner af den franske forfatter Balzac, som man ikke hører så meget om længere. Det kom sig af, at jeg så en film af Truffaut, Silkehud, hvor hovedpersonen rejser rundt og holder foredrag om Balzac. Den talte jeg med en af mine venner om, som er fransk af fødsel. Hun spurgte mig, hvad jeg havde læst af Balzac, og så måtte jeg jo indrømme, at jeg ikke havde læst noget. Til min fødselsdag forærede hun mig så Tabte illusioner på engelsk.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

Det har Henrik Pontoppidans Lykke-Per. Lykke-Per er en ret gådefuld person. Han er præstesøn fra Jylland og anderledes end de andre børn, der vokser op i den pietistiske præstegård. Han føler sig som en tater og gør oprør mod sit hjem. I den fine præstefamilie føles det som en deroute, at han begynder at læse på Polyteknisk Læreanstalt. Han lider også af storhedsvanvid som den prinsesøn, han betragter sig selv som.

LÆS OGSÅ: Moderne fantasy har fået tag i de voksne læsere

Desuden er han er vanskelig for kvinderne i sit liv. Han behandler hverken Jacobe eller Inger, som han bliver gift og får børn med særlig godt. Han forlader både kone og børn og sit projekt med at tæmme naturen og skabe grøn energi og ender som landmåler i det yderste Thy.

Som jeg læser romanen, bliver han billedligt talt til sidst en mand på krykker.

Jeg læste romanen første gang som studerende og så igen 20 år senere. Desuden læste jeg den for et par år siden, da den langt om længe udkom på engelsk. Den blev meget rosende anmeldt i den angelsaksiske verden. I London Review of Books kunne man læse en anmeldelse skrevet af den amerikanske litteraturkritiker Fredric Jameson, hvor Lykke-Per henregnes til en af de største dannelses- og udviklingsromaner i den vestlige litteratur.

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?

Jeg vil gerne anbefale den danske film Jagten, som jeg snart skal ind og se. Den er blevet virkelig fint modtaget, så jeg tør godt anbefale den, selvom jeg ikke har set den endnu.

Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?

En del af de forfattere, som jeg har læst, har været med til at forme mit liv. I perioder har jeg haft monogame forhold til forfattere som for eksempel den polskfødte jødisk-amerikanske forfatter Isaac Singer.

Hans bøger foregår enten i små jødiske samfund ude på landet i Polen, blandt unge intellektuelle i Warszawa eller blandt jødiske indvandrere i USA. Alligevel er det, som om de mennesker, han skriver om, er totalt vedkommende for mig. Den rigtig gode litteratur overskrider nemlig alle kulturelle, religiøse og etniske grænser og rammer noget alment menneskeligt i os.

Jeg er fuldstændig afhængig af kultur, for kultur åbner verden for os på en anden måde end vores arbejde og daglige liv kan gøre. Det at være professor i engelsk har fyldt meget i mit liv. Jeg har arbejdet meget på mit kontor, men jeg har aldrig taget arbejdet med hjem, og dermed er der blevet åbnet en mulighed for, at ikke kun sprogforskningen skulle fylde mit liv, men en masse kultur i form af bøger, film og teater, koncerter og gode tv-programmer.

Hvem har du senest været til koncert med?

Det var en torsdagskoncert, som jeg hørte sammen med min kone i DR Koncerthuset. Vi har abonnement på torsdagskoncerter.

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

Egentlig ikke. Jeg er glad for at bo i en by, hvor kulturudbuddet er så stort. Jeg er imponeret af, hvor mange gode ting, der bliver sat op i Danmark.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

Det er sikkert en begrænsning hos mig, men fantasy-genren er ikke lige mig.