Prøv avisen

Fars tøjstil er den nyeste mode

Fars hvide T-shirt stoppet ned i højtaljede afvaskede jeans, hvide sportssokker og en god, robust bæltetaske er i dag højeste mode. Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

Det gamle laves igen på ny, og årets modetendens er inspireret af fædres kendte garderobe

Mænd, der var fædre i 1980’erne og 1990’erne, kan glæde sig over årets modefænomen. Deres tøj, som ifølge mange modeblade ikke er blevet skiftet specielt meget ud de seneste 40 år, er nemlig i højeste kurs i modens verden. I blade og magasiner fra USA og resten af den vestlige verden taler man om ”dadcore” (far-mode). På de store modeshows fra eksempelvis det spanske modehus Balenciaga og det franske A.P.C. har unge mandlige modeller på catwalken ført sig frem med småbørn som tilbehør for netop at understrege forældrerollens kraftige påvirkning af det tøj, de har haft på.

Så hvad er ”far-mode” egentlig? Den engelske avis The Guardian beskriver inspirationskilden til den nye tendens som:

”Garderoben, der tilhører en mand, der opgav at klæde sig moderigtigt, da han blev far.”

Faderens tøj er komfortabelt og praktisk. Det inkluderer blandt andet gamle udvaskede jeans, der ikke gør noget godt for kroppens former, og som proppes ned i hvide sportssokker i slidte gummisko. Bukserne skal sidde højt på hoften, og hvis de ikke er jeans, skal de sidde løst, gerne med en polotrøje stoppet godt ned bag et bælte.

Men hvordan er det gået til, at det pludselig er blevet moderne at gå rundt i det tøj, far har haft i sit klædeskab siden 1980’erne? Moussa Mchangama er cand.mag i moderne kultur og kulturformidling og har lagt mærke til den nye tøjtrend. Ifølge ham er det slet ikke tilfældigt, at det lige er den kære fader, mange lader sit klædeskab inspirere af.

”Middelklassefaderen fra 1980’erne og 1990’erne er en reference, som alle i den vestlige verden kender fra deres eget liv, men også fra medier og serier. Der ligger en eller anden form for tryghed i faderen som ikon, der gør, at det er noget nært og genkendeligt, man vender tilbage til. Man er ikke inspireret af en gammel fortid som renæssancen, som ingen kan forholde sig til,” siger han.

Samtidig peger han på det interessante i, at unge mennesker i dag på mange punkter er langt mindre konventionelle end før, eksempelvis hvad angår familiesammensætning, identitet og værdier.

”Hvis der er noget, der er konventionelt og konservativt, så er det den her hvide forstadsfar. Derfor handler det ikke kun om trygheden, men også om at genforhandle, hvilke værdier der ligger i far-karakteren, og give det ny betydning,” siger han.

I sidste ende handler far-moden ligesom alle andre modeerklæringer i høj grad om identitet og individualitet – selvom det kan være svært at tale om individualitet, når man taler om en bred tendens. Men her adskiller sammensætningen af far-moden i tøjskabet sig fra andre moderigtige sæt tøj, fortæller Moussa Mchangama:

”Lige præcis det her look er ikke et, man kan gå ned og købe færdigt i en butik. Man kan ikke bruge sine penge på at købe det fra en bøjlestang. Man er simpelthen nødt til at skabe det selv, for det skal sammensættes af alle de slidte T-shirts, man har liggende i bunden af skabet, og ting fra en genbrugsforretning eller måske direkte fra forældrenes skab. Så det kræver også, at man har smag og kender de kulturelle markører.”

Tøjstilens betingelser hænger også godt sammen med, hvad der ellers optager unge i dag. Ting som bæredygtighed, genbrug og antiforbrug, siger Moussa Mchangama.

Det handler ikke om at have det smarteste, dyreste eller nyeste, og derfor falder det sammen med unges fortælling om at være en bevidst forbruger. Og så dikteres mode ikke længere af eliten og modehusene. Ligesom punker-fænomenet fra tidligere, så er far-moden et eksempel på, at man med sin stil kan signalere, at man ikke vil lade modehusene bestemme, hvad piger og drenge hver især skal have på. For det er en mode, der er skabt nedefra og op, forklarer Moussa Mchangama. Det betyder, at selv de største modehuse nu sælger dyre mærkevarer, der skal ligne de gamle klæder fra tøjskabet, supermarkeder og genbrugsbutikker.

”Det er lige så meget de studerende, som det er modehusene, der dikterer moden i dag. De gør op med modecirkusset ved at skabe deres egen stil. Den spreder sig så, og det bliver sejt at gå sådan klædt, og pludselig begynder modehusene så også at bruge stilen,” siger han.