Når Jørgen Schmidt går i biografen eller teateret, går han modsat de fleste andre altid efter sæderne ude i siden af salen. Så kan han nemlig komme hurtigt ud og klare et problem, der skulle være opstået på avisen. Den bærbare computer er også med. Med pc, telefonen og et afvæbnende smil er Jørgen Schmidt altid tilgængelig og behjælpelig med stort og småt og sørger dermed for, at Kristeligt Dagblad udkommer, som det skal.
Uden Jørgen – intet Kristeligt Dagblad på gaden. Sådan har det været i 43 år.
Fra på onsdag må avisen klare sig uden den 67-årige it- og distributionschef – og på mange måder redningsmand, når en computer ikke virker tidligt om morgenen, eller trykkeriet har problemer sent om aftenen. Avisen skal jo ud, som han siger, og den opgave har han taget på sig igennem fem årtier.
At få fat i Jørgen Schmidt er nemt. En aftale om et afskedsinterview er noget andet. Avisens ”orkan”, som den energifyldte, unge distributionschef blev kaldt i et portræt her i avisen tilbage i 1988, har sjældent et roligt øjeblik.
Det sorte fuldskæg er med tiden blevet hvidt, energiniveauet er intakt. Da interviewet skal begynde, har han da også telefonen ved øret med hjælp af den ene hånd, mens den anden fikser et problem fra computeren. Jørgen Schmidt går altid med hastige skridt gennem redaktionens lokaler, og han når både at hilse pænt på kolleger, kigge ind i et printerrum og tale i telefonen samtidig.
”Det er ikke rigtig gået op for mig, at det er ved at være slut,” siger han, mens nogle beskeder tikker ind på hans telefon på bordet.
For Jørgen Schmidt har arbejdstid altid været et temmeligt flydende begreb. Alle døgnets timer har været i brug 365 dage om året. Når han med arbejdet eller i sin fritid har skullet med en flyvemaskine, har det altid været den tidlige eller den sene afgang, så han ikke er væk på et dårligt tidspunkt. Selv med brækket hånd efter en vild leg med barnebarnet stod han klar i døren til redaktionen næste dag.
Den dedikerede medarbejder har ofte fyldt bagagerummet i sin bil med aviser for at få dem til Jylland, hvis der eksempelvis har været sen trykstart, som er gået ud over Post Danmarks transporter. Før Storebæltsbroen tog han ofte turen fra sit daværende hjem i Korsør til trykkeriet i Ringsted og reddede dagens avisdistribution, når avisen af forskellige grunde var forsinket. Så er han kørt af sted sent om aftenen og har læsset sække med aviser ind i posttoget. Efterhånden lærte Jørgen Schmidt personalet så godt at kende, at han kunne få dem til at holde tog eller færge tilbage nogle afgørende minutter, så aviserne kunne nå at komme med. Efter broen åbnede, gik turen med bil og aviser til postcentraler i Fredericia, Aarhus og Aalborg.
Under orkanen i december 1999 troppede han med sin datter og svigersøn op på trykkeriet og pakkede aviser, først Kristeligt Dagblad, så Information, Frederiksborg Amts Avis og derefter de tre udgaver af Dagbladet. Det fik han en personlig tak for i Informations leder.
”Familien har igennem alle årene været en stor del af mit arbejde. De har altid været der, når der var behov for det på alle tider af døgnet. Mit forhold til avisen er som et ægteskab, så jeg har nok haft en form for flerkoneri,” griner Jørgen Schmidt, som selvfølgelig havde computeren med til sit eget bryllup.
Jørgen Schmidts navn er direkte forbundet med historien om dansk avisproduktion gennem det seneste halve århundrede.
Da den uddannede programmør kom til avisen i 1976, blev den lavet med skrivemaskine og hulkort. Siden kom smartere edb-løsninger i 1980’erne og internettet i 1990’erne. Han arbejdede først som regnskabsassistent og udviklede de første avancerede it-systemer blandt andet til abonnenter. Det var også Jørgen Schmidt, der viste journalister, hvordan søgemaskiner og de første smartphones fungerede. Digitaliseringen har uden sammenligning været den største forandring i avisproduktionen, konstaterer han.
Jørgen Schmidt har også haft en afgørende rolle i Kristeligt Dagblads redaktions mange flytninger fra Frederiksborggade over Rosengården til Vimmelskaftet på det københavnske strøg. På den første adresse havde han en lille madras og en sovepose, for det kunne ikke betale sig at tage hjem til Korsør, da det tog lang tid at danne avisen om til mikrofilm. Og da Kristeligt Dagblad begyndte at udkomme som e-avis, stod han i en periode op midt om natten for at sende den ud til abonnenterne.
”Jeg har altid elsket at gå på arbejde. Der sker nye ting hele tiden. Og det gør heller ikke noget, hvis det bliver lidt spændende at nå en deadline i 11. time,” siger han.
Det bliver, indrømmer han, da lidt underligt, når telefonen ikke længere ringer uafbrudt, og der ikke er et eller andet problem, han skal løse. ”Men jeg er jo god til at omstille mig, så det skal nok gå.”
Det lader dog ikke til, at han kommer til at kede sig i den nyvundne tid, der skal bruges til at male datterens hus, hente barnebarn, spille golf og rejse med hustruen til Australien og mange andre steder i verden.
Avisen skal nok komme ud uden Jørgen Schmidt, selvom det for mange stadig er svært at forestille sig, når artikler bliver væk, printere ikke virker, eller når trykkeriet har problemer.
Jørgen Schmidt kan til gengæld sætte sig på en af de gode pladser i midten af biografsalen uden at have telefonen tændt – og det glæder han sig til.