Fedtet løber i sproget!

Ordet fedt er et af de almindeligste udråbsord i sproget i dag – men ikke alle synes, det er fedt

Der blev hældt meget fedt i håret i filmen ”Grease” fra 1978 med John Travolta og Olivia Newton-John, der formentlig var med til at fedte sproget endnu mere, skriver Johannes Nørregaard Frandsen. –
Der blev hældt meget fedt i håret i filmen ”Grease” fra 1978 med John Travolta og Olivia Newton-John, der formentlig var med til at fedte sproget endnu mere, skriver Johannes Nørregaard Frandsen. – . Foto: Ritzau Scanpix.

Det er fedt at modtage mails med spørgsmål eller kommentarer fra læserne. Det er imidlertid ikke alle, der synes, at udtrykket ”fedt nok” er så fedt. Senest har Johanne Lorenzen fra Morud i en mail erklæret, at hun ikke synes, det klæder sproget med alt det fedt. Fedt har bredt sig som et særligt udråbsord. Faktisk er fedt et af de almindeligste udråbsord i sproget i dag, hvilket naturligvis ikke i sig selv gør det mere eller mindre klædeligt. Den nyeste variant er: Det er bare fedest!

Fedt, fedest eller fedt nok betyder, anvendt som udråbsord, udmærket, fantastisk eller dejligt. Det er altså positivt, når noget er fedt nok, hvilket ellers burde stride mod tidens fedtforskrækkelse, for det er ikke fedt at være for fed, hvis det er på den fysiske måde.

Ordet fedt kan føres tilbage i oldnordisk feitr og oldhøjtysk feiz, der kommer af en rod med betydningen tyk eller svulmende. Så når man er fed, så svulmer man. Det giver mening.

Hvornår fedteriet løb ind i dagligsproget som anerkendende tilråb, der nu har fedtet sig ind i dagligsproget, er en anden sag, men det syntes at ske i 1970’erne og 1980’erne. I slutningen af 1970’erne bankede en filmsucces blandt unge ud over verden. Det var den amerikanske ”Grease” med John Travolta og Olivia Newton-John, der sammen med ”Saturday Night Fever” satte nye trin i en fedtet diskofeber. Grease betyder fedt, og filmen ironiserede over alle de smøremidler og cremer, der blev hældt i anderumpehåret hos de unge, der drejede og spejlede kroppene på dansegulvene.

Jeg tror ikke, det var udgangspunktet for fedt nok, men det smurte. I hvert fald bredte fedtet sig i mundlæderet specielt hos unge. I dag er det som sagt et almindeligt udtryk for anerkendelse, der bruges af ældre som af yngre.

Det er ikke første gang, der er fedtbilleder i sproghistorien. Der er faste vendinger, som det er lige fedt, og det kan fedt hjælpe, hvor det betyder ligegyldigt. Folk kan også få at vide, at de kan stege i deres eget fedt, som betyder, at man selv må tage konsekvenserne af en handling eller beslutning. Så er det jo måske et fedt eller lige fedt det hele.

Dykker vi lidt længere ned under de nyere fedtaflejringer i sproget, så dukker der spændende sager frem. I 1800-tallet kunne man sige om en person, der ikke kendte til mådehold, at han slog fedt i karvand. Folk kunne også få lov at dyppe i eget fedt. Den kendte allerede Holberg, der i en epistel skriver: ”Sælge de Røg eller falske Vahre, da kunde de dryppe dem i deres eget Fæt”.

Langt senere, omkring 1900, kunne det at give en person hans fedt betyde at give ham hans bekomst. Jeppe Aakjær skriver i 1904 i Politiken om en københavnsk anmelder:

”Fra Literaturen i almindelighed er Hr. J nu naaet til Jyderne, der faar deres Fedt i Politiken i Dag”.

Her betyder det at få tæsk, klø eller hug. Jo, fedtet løber i sproget. Om det er fedt nok, det afgør sprogbrugerne, men man har lov at synes, det er lidt slidt. Uden at det nødvendigvis skal smøres med fedt.