Fem århundreders havekunst samlet på ét sted

Fra formel barokhave og velplejede blomsterbede til stor labyrint og vilde haver. Haverne omkring det gamle kongeslot Hampton Court Palace uden for London har det hele

Barokhaven går fra slottet og ned mod Themsen. De seneste år har gartnere genplantet bedene, så blomsterne er de gamle originale varianter. Foto: Bjarne Nørum

Indenfor på Hampton Court Palace er det i høj grad arven fra Henrik VIII og hans seks hustruer, der er i fokus.

Men rundt om slottet er der en lang række formelle og uformelle haver, som er med til at fortælle historien om, hvordan engelsk havekunst har udviklet sig.

Den vifteformede have bag slottet viser således, hvad der sker, når en fin lille prydpark får lov til at vokse vildt.

Haven blev anlagt, mens William III residerede på slottet fra 1689 til sin død i 1702. Her blev de små takstræer klippet og holdt nede som små buske. Men på et tidspunkt var totalt kontrollerede haver ikke længere moderne, og taksene fik lov til at vokse fra små prydbuske til fuldvoksne træer.

De seneste mange år er de igen blevet klippet til, og er nu flere hundrede år gamle kegleformede træer, som spreder sig i en vifte ude i parken ved slottets bagside.

Ned mod Themsen strækker The Privy Garden sig, der oprindeligt blev anlagt under Henrik VIII som hans private have, men som William III 170 år senere omlagde til en barokhave. For enden er store smedejernsgitre med forgyldninger, der repræsenterer England, Skotland og Irland, udført af den franske eksil-huguenot Jean Tijou.

”Vi har restaureret haven, så den igen er tilplantet med de planter, der oprindeligt blev brugt,” forklarer chefgartner Terry Gough, som er en af de få personer, der bor på slottets område.

Han er chef for hele 42 gartnere og havespecialister, hvoraf seks har arbejdet i slottets haver i mere end 40 år.

En af opgaverne for gartnerne er at klippe hækkene i slottets berømte labyrint, som er den ældste eksisterende havelabyrint i England. Det tager seks gartnere tre uger, hver gang labyrintens 800 meter lange stisystem skal trimmes.

Terry Goughs seneste projekt er genetableringen af en georgiansk køkkenhave, som både skal producere grøntsager til slottets café og salg til besøgende.

”Vi respekterer den havekunst, der var i det 17. århundrede, og alt er økologisk,” siger han om den store køkkenhave, hvor grønsager er blandet med blomster og frugtbuske for at sikre alsidigheden. Ambitionen med køkkenhaven bliver understreget af, at man dyrker hele 345 forskellige planter og har genopdyrket nogle varianter, som ellers var gået i glemmebogen.

Hampton Court er også hjemsted for et par andre rekorder. Således er Englands længste blomsterbed det 580 meter lange bed med georginer, floks og ridderspore ved slottets bagside. Desuden huser slottet verdens største vinranke, som tilmed har sin egen gartner, Gill Studwick. Vinranken er plantet af en af de mest markante engelske havearkitekter, Capability Brown, som blev født for 300 år siden, og som satte sit markante præg på Hampton Court under kong Georg III fra 1764 til 1783.

Slottet markerer Capability Browns runde fødselsår med en udstilling med detaljerede tegninger af haverne udført af hans assistent Jon Spyes. Tegningerne har ligget gemt og glemt på museet Eremitagen i Sankt Petersborg. De blev i sin tid købt af kejserinde Katarina den Store, som var så begejstret for engelsk havekunst, at hun byggede slottet Peterhof, der var et engelsk inspireret slot med en engelsk have.

De gamle tegninger er med til at vise, hvor meget der er ændret – og uændret i de mange forskellige haver omkring Hampton Court.