Prøv avisen

Fem brødre i krig - tre kom hjem igen

0Truels Brodersen var den ældste af fem brødre, der deltog i Første Verdenskrig på tysk side, selvom han var dansk. – Privatfoto.

Mine forældre var begge født i 1901, den ene i og den anden lige nord for Haderslev. De havde altså begge gået i tysk skole der var jo ikke andet! Og de havde begge hadet det!

Min far blev ofte kaldt ind til rektor for at få øretæver for at tale dansk, det vil sige sønderjysk, på legepladsen, og min mor fik en eftersidning for at synge Heil dir mit Sirupsschwanz til kejserens fødselsdag, så man må sige, at de ikke brød sig meget om det at være tyske.

Min far var heldigvis for ung til at nå at blive indkaldt, men min mor havde fem ældre brødre, som alle var med i Første Verdenskrig. De var danske, og alligevel var de nødt til at kæmpe for en sag, der ikke var deres!

LÆS OGSÅ: En tyskervenlig, neutral kurs

De tre kom hjem igen, men den yngste, Anton Brodersen, faldt allerede i 1916 ved det, der senere blev kaldt ver-dens voldsomste artillerislag, ved Somme han nåede lige at blive 21 år. Den ældste, Truels, faldt den 29. august 1918 i nærheden af den bel-giske grænse, ikke engang tre måneder før krigen sluttede.

Min broder har i 1999 lagt røde og hvide blomster på Truels grav på en kæmpekirkegård med flere hundredtusinde grave (amerikanske, engelske, franske, belgiske og tyske).

Der var en yderst hjælpsom fransk opsynsmand på kirkegården, som dog kun var hjælpsom, indtil han hørte, at det var en tysk grav, min broder søgte.

Peter Rossau, Banevej 1 B, Skals

0Truels Brodersens dødsannonce. Han faldt den 29. august 1918 i nærheden af den belgiske grænse, ikke engang tre måneder før krigen sluttede. – Privatfoto.