Filosoffens eneste lønnede arbejde

Søren Kierkegaard gik fra 1821 til 1830 på Borgerdydskolen i Klareboderne. Efter studentereksamen var han ansat her som hjælpelærer

Borgerdydskolen i København havde fra 1813 til 1843 til huse i lejede lokaler hos Den Gyldendalske Boghandel i Klareboderne. Det er her, forlaget Gyldendal i dag ligger. Her havde Søren Kierkegaard sin daglige gang i ni år. –
Borgerdydskolen i København havde fra 1813 til 1843 til huse i lejede lokaler hos Den Gyldendalske Boghandel i Klareboderne. Det er her, forlaget Gyldendal i dag ligger. Her havde Søren Kierkegaard sin daglige gang i ni år. –. Foto: Leif Tuxen.

I 1821 begyndte Søren Kierkegaard i Borgerdydskolen i København.

Selskabet for Borgerdyd havde i 1787 oprettet en privat drengeskole, som året efter blev delt i to. Den ene, Borgerdydskolen i København, havde fra 1813 til 1843 til huse i lejede lokaler hos Den Gyldendalske Boghandel i Klareboderne. Det er her, forlaget Gyldendal i dag ligger, og her havde Søren Kierkegaard sin daglige gang i ni år.

Huset bliver beskrevet i Peter Tudvads Kierkegaards København som en fornem gård fra 1734 med kælder, stue, 1. og 2. etage samt mansardtag med syv kviste.

De vigtigste fag i den lærde skole var græsk og latin, og faktisk stod der latin på 13 af skemaets ugentlige timer.

I september 1830 blev Kierkegaard student fra Borgerdydskolen i København, og han begynde at studere teologi ved Københavns Universitet. Men dermed var hans tilknytning til skolen ikke slut. De færdigheder i klassiske sprog, som han havde tilegnet sig i skolen, gav ham efter studentereksamen lejlighedsvis ansættelse dér som hjælpelærer.

Det blev Søren Kierke-gaards eneste egentlige lønarbejde.