Hvad er dit lykkeligste minde?
For nylig havde jeg en meget stærk åndelig oplevelse. Det var en oplevelse af, at jeg fandt ud af, hvad der var meningen med det hele. Alt faldt på plads. Ja, det var en form for åbenbaring. Det skete i forbindelse med en åndelig ceremoni, kan man vist godt kalde det. Det er nogle før-religiøse praksisser, hvor man bliver ført ind i en dybere oplevelse af sig selv. Problemet er, at det er nogle hemmelige ceremonier, så jeg kan ikke rigtig gå i detaljer.
Hvad forstår du ved begrebet lykke?
En oplevelse eller tilstand af tilfredshed. Det, jeg lige har beskrevet, hvor jeg selv var lykkelig, var ikke en situation, hvor jeg søgte lykke. Der har jeg søgt noget andet – enten en åndelig opvågnen eller oplevelse. Lykken er noget, vi oplever i glimt eller i perioder af vores liv. Som regel som følge af noget andet. Problemet er, hvis man søger den oplevelse af lykke og gør det til et mål eller ideal for livet, for så ødelægger det faktisk muligheden for at opleve reel lykke.
Hvad betyder kontrasten til lykke for oplevelsen af lykke?
Den er altafgørende. Den dybeste lykke er i høj grad forbundet med en form for lidelse, der så at sige baner vejen for oplevelsen af lykke. Men i vores kultur søger vi lykken som et livsmål eller et livsideal, og det bliver problematisk, hvis vi gør vores egen behovstilfredsstillelse til mål for vores tilværelse. For så ender vi med hele tiden at vurdere, om vi nu er tilfredse og lykkelige. Dermed bliver vi mere sårbare over for de øjeblikke, hvor vi ikke føler os tilfredse. Det moderne menneske har ekstremt svært ved at opleve, at det ikke får tilfredsstillet sine behov: At det ikke får et godt job, ikke får anerkendelse fra andre eller mangler penge. Jo mere vi opstiller det som et ideal for livet at opfylde de her tilfredsheds- og lykkebehov, jo mere risikerer vi i virkeligheden at blive ulykkelige.
Det er et problem at sætte en følelsesmæssig tilstand som et ideal for livet, fordi følelser eksisterer kun i et register. Livet er at være ked af det, vred, lykkelig, ulykkelig, sorgfuld og så videre. Vi dæmper de her oplevelser af sorg, frygt og vrede, som er enormt udbredte i tilværelsen. Det resulterer i, at vi lever i en kultur, hvor vi er mere bange, end man nogensinde har været før. Vi har større forekomst af stress og er mere deprimerede end nogensinde før, fordi der er så stort et fokus på at være lykkelig.
Hvor stor betydning har vores omgivelser for vores lykke?
De nære relationer er jo både dem, der kan gøre os lykkelige, kede af det, vrede og bange. Hvis vi kun vil have relationer, vi er lykkelige i, så bliver relationerne nogle, vi bruger instrumentelt til vores eget formål. Vi er ikke længere en del af et fællesskab eller et samfund – vi har i dag et netværk, hvilket vil sige, at vi bruger vores relationer til at opnå et eller andet for os selv. Hvis vi er i et parforhold, hvor vi ikke længere er lykkelige, smider vi det væk. Det er en meget barnlig måde at være i verden på. En lykkelig relation er en, hvor man får tilfredsstillet et behov. En meningsfuld relation er en, hvor man giver noget til hinanden.
Hvad kan man gøre, hvis man gerne vil have et mere lykkeligt liv?
Man skal holde op med at fokusere på at blive lykkelig. Man må prøve at fokusere på nogle andre dybere ting, som kan give én en oplevelse af at være til stede her i livet – og få et godt og meningsfuldt liv. Så kan lykke komme som nogle momentane oplevelser.
Hvilken rolle spiller dit forhold til religion i dit syn på lykke?
Religion og åndelighed er meget vigtige for min livsforståelse, og det er blandt andet derfor, jeg mener, at lykken er et fejlskud. I vores del af verden er lykke en form for erstatning til frelselses-tankegangen. Nu tænker mange, at siden der ikke er nogen Gud, må vi være lykkelige i stedet for. Men vi misser det, som er det dybere åndelige og religiøse perspektiv på livet, hvor livet ikke handler om at være lykkelig, men om at indtage en plads eller løse en opgave her i verden.
Hvis vi skal have et positivt liv med noget mere tyngde, tror jeg, vi skal fokusere på noget andet – for eksempel mening eller åndelighed. For der er ikke noget, der tyder på, at vores fokus på lykke gør, at vi bliver mere lykkelige.