Et besøg på en britisk pub er for mange ensbetydende med en pint med øl og et kræmmerhus med sprøde pomfritter og fish’n’chips. Det er ægte engelsk mad! Eller er det nu også det?
For som så mange andre ting her i verden, så kommer ting og sager ofte slet ikke fra ens eget land eller egen egn, som ellers forventet. Tænk bare på den gode gamle danske frikadelle, der vistnok er italiensk og har sine varianter i mellemøstlige køkkener. Nå, men det gælder altså også denne velkendte britiske ret. Tænker man sig lidt om og er velberejst i det sydvestlige Europa, så minder dybstegt fisk og kartofler meget om et vist køkken i den del af kontinentet.
Da jøder måtte flygte fra den katolske inkvisition på den iberiske halvø for lidt over 500 år siden, havde de selvsagt ting med sig ud af Spanien og Portugal, hvor de havde boet siden 800-tallet. Tøj, bøger og opskrifter. En af de sidstnævnte var ”peshkado frito”. Hvid fisk, typisk torsk og kuller stegt i æg og brødkrummer var en yndet spise i sabbatten blandt de såkaldte sefardiske jøder.
Ifølge netmagasinet Atlas Obscura, der skriver om rejser, kultur og mad, var traditionen blandt jøder nemlig, at den stegte fisk iklædt den stegte dej kunne holde sig frisk nok til den hellige middag fredag aften, hvor det ifølge jødisk lov ikke er tilladt at lave mad, så snart sabbatten er begyndt og frem til solnedgang næste dag.
Retten tog de flygtende jøder med sig op gennem Europa, og nogle århundreder senere nåede de frem til England, hvor man tog meget godt imod den stegte fisk og på det tidspunkt eksotiske spise. ”Den var et hit,” skriver Atlas Obscura. Retten blev kaldt fisk ”på den jødiske måde” og endte i maverne på indbyggerne i London. I 1935 var der omkring 35.000 fish’n’chips-butikker i landet.
Hvordan kom pomfritterne så ind i billedet? Det er der forskellige teorier om, og en af dem går ifølge britiske Independent på, at det var Winston Churchill, der parrede de to dele med ordene ”gode ledsagere”. Under Anden Verdenskrig skulle han selv have strøget fish’n’chips fra rationeringslisten. Eller også var det netop en britisk jøde, Joseph Malins, der i 1860’erne åbnede den første fish’n’chips-butik i London. Eller var det en helt tredje person fra Manchester? Uanset hvem der gjorde det, så er fisk og pomfritter blevet den helt store britiske nationalret.