Flere og flere sibiriske sangfugle besøger Danmark

I år er der særligt mange af den hvidbrynede løvsanger i Danmark

Den hvidbrynede løvsanger holder til i den russiske tajgas sydlige dele, hvor der er glidende overgange mellem tæt nåleskov og åbne birkeskove. Foto: Sven Halling/Biofoto/Scanpix

For få årtier siden var den hvidbrynede løvsanger en ekstremt sjælden gæst i Danmark om efteråret. I disse år bliver den ofte set over store dele af landet det meste af september og et godt stykke ind i oktober. Og i år er der særligt mange af dem.

Sangfuglen fra øst er tilsyneladende ved at udvide sit livsrum til større dele af Europa, skriver Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på sin hjemmeside.

”En logisk forklaring er, at fuglene foretager et spredningstræk om efteråret, hvor årets unger bliver sendt af sted i alle retninger. De fugle, der finder gunstige vinterkvarterer og overlever, bringer erfaringerne med sig hjem, hvorved nye vinterkvarterer gradvist bliver etableret,” siger ornitolog og fuglebogsforfatter Klaus Malling Olsen, der i en artikel på DOF's internetmagasin for feltornitologer, Pandion.dk, fortæller om sangerne fra øst, som i stigende grad indfinder sig på vores himmelstrøg.

”Det har fascineret forskere i årtier, hvorfor fugle fra Sibirien og Østasien dukker op i Vesteuropa. Hidtil har en teori forklaret det med, at fuglene er fejlorienterede og begiver sig ud på et 'omvendt træk', der sender dem mod vest og nordvest i stedet for mod syd og sydøst. Især for hvidbrynet løvsanger virker 'spredningstræk' som en mere logisk forklaring end 'omvendt træk'. Der er stort set lige så langt fra artens vestligste yngleområder til Sydvesteuropa som til Sydøstasien, der hidtil har været opfattet som artens naturlige vinterkvarter,” siger Klaus Malling Olsen.

”De vesttrækkende hvidbrynede løvsangere er begunstiget med langt mere føderige områder gennem den russiske tajga end de fugle, der flyver mod sydøst og skal trække en omvej uden om det østlige Centralasiens ugæstfri egne med bjerge og ørkener,” siger fuglebogsforfatteren.

Han tror derfor ikke på ”selvmordsteorien” med de fejlorienterede småfugle, der ender deres dage i havet mod vest og nord, fordi deres indre kompas er i uorden.

Artens ekspansion vestpå giver flere og flere trækgæster i september og oktober over store dele af Europa. Alene i Finland blev der i løbet af godt tre uger i september observeret næsten 1000 hvidbrynede løvsangere.

Hvidbrynet løvsanger lever i den sydlige del af tajgabæltet, det kæmpemæssige nåleskovsområde i Rusland, der når helt ud til Stillehavskysten. Arten holder til i tajgaens sydlige dele, hvor der er glidende overgange mellem tæt nåleskov og mere lyse og åbne birkeskove. Hvidbrynet løvsanger er ikke specialist, og den stiller ikke de store krav til sine yngleområder.

Af den grund spår flere biologer, at arten måske kan finde en niche i Nordeuropas natur i selskab med nærtbeslægtede løvsangere og gransangere.

De fleste af de russiske sangfugle fra tajgaen trækker sidst på sommeren og i løbet af det gryende efterår mod øst og sydøst for at nå vinterkvarterer i tropiske områder i Sydøstasien som for eksempel Thailand og Vietnam.

Men flere og flere af dem vælger altså i stigende grad at flyve mod vest.