Prøv avisen

Fødselsdagen var et opgør med den katolske tro

Før Reformationen var der ingen markering af den enkeltes fødsel. Kun af den helt særlige fødsel, vi fejrer i julen. Foto: Polfoto

Det er først efter Reformationen, vi begynder at holde fødselsdag

I dag er det svært at forestille sig en tid uden fødselsdage. For børn og barnlige sjæle er det ligefrem årets højdepunkt, når man en enkelt dag om året er festens midtpunkt. Med gaver, sang og masser af opmærksomhed.

Men før Reformationen var der ingen markering af den enkeltes fødsel. Kun af den helt særlige fødsel, vi fejrer i julen. I den katolske kirke var der nemlig primært fokus på almindelige menneskers dåbs- og dødsdag. Og det, der kom tættest på den senere fejring af den enkeltes fødselsdag, var en særlig navnedag, fortæller leder af Dansk Folkemindesamling ved Det Kongelige Bibliotek Else Marie Kofod.

”Dengang havde man jo slet ikke en kalender, som vi kender det i dag. Dagene var derimod opkaldt efter helgener, og derfor kunne man fejre både helgenen og de folk, der bar samme navn, på disse særlige navnedage. De, der ikke var opkaldt efter en helgen, blev så markeret på en af de fire tamperdage, der ikke bar et helgennavn, og som der var én af i hvert kvartal,” fortæller Else Marie Kofod.

Navnedagen indebar også en særlig opgave. Man skulle gennem bodsprøver eller bodsgang vise sig værdig til at bære denne helgens navn. Senere blev navnedagen dog mere folkelig. Nu fik navnebæreren et såkaldt bindebrev, som var bundet med en meget vanskelig knude. Hvis man ikke kunne løsne den, skulle modtageren selv give en gave eller holde en fest.

”Men efter Reformationen er man jo ikke så vild med de katolske helgener længere. Så man afskaffer navnedagene, og senere opstår fødselsdagen. Idéen begynder i Tyskland, hvorfra det danske kongehus henter den til landet. Og så breder fødselsdagen sig til de mere velstillede herhjemme i første halvdel af 1800-tallet, hvor den harmonerer meget fint med det opståede borgerskabs idealer om familiens rolle og samvær. Men det er først sidst i århundredet, at den nye festdag også rykker ind hos bønderne. Her var man indtil da ikke særligt optaget af datoer, men opdelte året ud fra et før og et efter mærkedage som sankthans og påske,” siger Else Marie Kofod.

Da fødselsdagen blev en del af traditionerne hos familien Danmark, skete det i øvrigt under det tyske navn ”Geburtstag”.

”I virkeligheden kan man sige, at Reformationen er med til at verdsliggøre en tidligere kristen tradition, som navnedagen var. Og fødselsdagen kommer også til at passe fint ind i den gryende individualisme, som borgerskabet fører med sig – og som vi jo stadig er meget præget af,” siger Else Marie Kofod.