For første gang i over 100 år må julehandlende danskere undvære at lytte til Frelsens Hær synge og spille julen ind på Strøget i København. Som så meget andet har corona sat en stopper for, hvad Lars Lydholm, informationschef i organisationen, kalder ”en hyggelig og stolt tradition”.
Mange handlende forbinder julens komme med netop tonerne fra Frelsens Hær, der i tykke jakker, bløde huer og med synlige åndedræt i vinterkulden plejer at kunne opleves i hovedstaden i løbet af december.
Men her har de fået et decideret forbud mod at optræde, fordi man risikerer, at menneskemængder stimler sammen foran dem og udgør en smittefare.
”År efter år kommer der folk, som intet har med Frelsens Hær at gøre, men som siger, at ’det først er jul, når vi har hørt jer’. Så har de tradition for at købe julegaver og så lytte til os bagefter,” siger Lars Lydholm, der også selv er en del af musikkorpset og spiller på trompet.
Et år var der endda et plejehjem, som kørte deres beboere ind i busser og parkerede dem foran koret for at høre ”julens lyd”, men både plejehjemsbeboere og strøggængere i hovedstaden må i år undvære den karakteristiske hornmusik. Koret kan dog – afhængig af epidemiens udvikling – opleves i mindre grupper i andre byer rundt omkring i landet.
”Julens lyd” er ikke et varemærke, koret selv har fundet på, fortæller Lars Lydholm. Det var Danmarks Radio, som engang bad koret om at optage en cd, fordi de mente, at korets lyd var symbolet på julen og dermed også julestemningens indtog.
Men det er ikke kun julehumøret, som risikerer at blive berørt af manglen på koret i gadebilledet.
”For os er det at sprede julestemning selvfølgelig en vigtig del af julen, men det er endnu vigtigere, at folk ser os på gaden, fordi det er der, vi gør opmærksom på vores indsamling til julehjælp,” lyder det fra Lars Lydholm.
Han er bange for, at coronapandemien kan påvirke udfaldet af indsamlingen.
”Om der er corona eller ej, så uddeler vi stadig julehjælp til udsatte familier med behov for det,” siger han og tilføjer:
”Vi har igen i år fået omkring 10.000 ansøgninger om julehjælp. Det er samme høje niveau, som vi har ligget på, siden kontanthjælpsloftet blev indført i 2016. Det nye i år er, at ansøgerne over en bred kam er blevet endnu fattigere.”
Helt præcist har Frelsens Hær pr. den 1. december modtaget 9750 ansøgninger online. Ikke overraskende går ordet corona igen i mange af ansøgernes fortællinger. Nogle er blevet fyret eller tvunget på nedsat tid, andre har fået psykiske problemer på grund af angst og isolation. I samme boldgade har der været ekstra udgifter til mad og elektricitet på grund af hjemmeskoling og hjemmearbejdspladser.
”For os, der står og synger og spiller, er det nogle gange mere koldt, end det er hyggeligt, men det er altid det værd, når vi når til selve juleuddelingen, og man ser glæden i familiernes øjne. Så forstår man godt, hvorfor man stod og frøs lørdag morgen,” fortæller Lars Lydholm.
Når koret ikke kan være fysisk til stede for at minde folk om at gøre en god julegerning, prøver de til gengæld at være til stede digitalt, så flest muligt stadig kan få en lille flig af julehygge.
”Vi står der ikke kun for vores egen skyld. Jeg ved, hvor meget det betyder for folk, og jeg må bare sige, at noget af julehyggen forsvinder fra Københavns gader i år,” lyder det fra informationschefen.