En trofast læser af Kristeligt Dagblad, Niels Kristian Lind, fortalte forleden, at han var stødt på ordet folksomt, som han ikke havde hørt før og heller ikke kunne finde forklaring på.
Lind havde fundet det i en roman af forfatteren Erik Bertelsen. Denne forfatter, som var født i Harboør, skrev en lang stribe af romaner fra 1920’er og frem til og med 1960’erne, men er i dag vist næsten kun kendt for sangen ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande”. Det er til gengæld også en både karsk og god hyldest til Limfjorden og dens natur.
Den slags problemer, folksoms oprindelse og betydning, må man selvfølgelig forsøge at løse. Heldigvis fandt jeg både forklaringer og eksempler på brug af det gode adjektiv folksom. Det anvendes næppe mere i dag, men var ikke ualmindeligt i brug i anden halvdel af 1800-tallet og i første halvdel af det 20. århundrede.
Ordet anvendes eller anvendtes som regel i beskrivelsen af et sted, en gade, et torv, et rum eller andet, som er befolket eller befærdet af mange mennesker.
Et citat fra National Tidende fra 1880 lyder: ”Hele Verden strømmede hen ad de ikke altid saa folksomme Gader.”
Johannes V. Jensen fortæller et sted, at ”Folksomt var der, uroligt baade for Øje og Øre, en stundesløs Færdsel.”
Endelig kan forfatteren Harry Søiberg føjes til det folksomme selskab med dette citat fra romanen ”Foran Livets Port” fra 1916:
”Naar den uvante Lyd af Vogne og Mennesker drog Gaarden forbi, var det, som om Stedet blev folksomt.”
I dag ville vi vælge det engelske import-ord crowded, der imidlertid slet ikke har samme aspekter af betydning. Tiderne skifter!
Egentlig er folksomt et præcist beskrivende adjektiv. Det svarer i struktur til tillægsord som virksom, der henviser til noget, der virker, eller brydsom, der knytter sig til noget, som volder bryderi. Eller tænksom, der karakteriserer dette at tænke dybt over tingene, være præget af eftertanke, grublen eller lignende. Morsom er endnu et eksempel, der skildrer udfoldelse af det at more sig. På samme måde skildrer folksom et sted eller et rum, der er fyldt af liv, folk og folkelig leben. Adjektiver er beskrivende ord, og morsom, tænksom, voldsom, folksom rummer alle beskrivende aspekter og karakteristikker.
Ordet folksom har været mest brugt i Jylland, også selv om et af mine eksempler over for er fra københavnske National Tidende. Men på det tidspunkt var København jo en by præget af indvandrede jyder, så den folksomme journalist har da sikkert haft jydsksomme rødder. I øvrigt er ordet folksom oprindeligt norsk og måske dannet som en sammentrækning af folk-som-fylkes eller lignende, der betyder, at der er mange folk samlet. Måske er det især ved Limfjordens vande, det gode ord folksomt har levet og udviklet sig. Der er i al fald en del eksempler på at norske ord har bidt sig fast her. Det har selvfølgelig at gøre med samhandel og en skibstrafik, der altid har været særlig folksomt og tæt mellem Norge og byerne i Limfjorden.