Min hustru er sydslesviger. Forårsmad er for hende spargel . Det er de fingertykke, hvide asparges, som Sydslesvig bulner med fra slutningen af april til slut juni, og som helst skal indtages sammen med en god riesling.
Jeg har på fornemmelsen, at min hustru føler, at hun spiser foråret, når hun har asparges i munden. Det er en katastrofe for spargel-elskere, at den dansk-tyske grænse er lukket i øjeblikket. Vel kan man købe tyske asparges i danske supermarkeder. Men de kommer aldrig på højde med de friske asparges,som sælges i Sydslesvig ved vejboder og på byernes torve. Og det er aldrig det samme at spise spargel i Danmark som i Tyskland. Den tyske spargel-passion mangler herhjemme.
Jeg skal have rabarber for at smage foråret. Allerhelst i en rabarbertrifli med hjemmelavede makroner. Men rabarber sammen med kød eller fisk kan også give mig forårsfornemmelser. Og til al held er Holland i disse dage ude i butikkerne med fine, lyserøde vinrabarber.
Jeg mixer de syrlige rabarber med fennikel, ærteskud og fløde. Det bliver en ualmindelig blid og let og dejlig forårsret. Giv den en chance! Og så sidder min hustru og jeg, to gamle ægtefolk, ved præstegårdens lange stuebord og spiser forår.
Asparges med bid på sidetallerkenen, vædet med klaret smør og drysset med hakket persille. På hovedtallerkenen kylling i rabarber og fennikel. I glasset tør riesling. Og udenfor blæser en isende polarvind. Men i munden er der forår.