Der er for tiden ikke en nyhedsudsendelse i de elektroniske medier eller en avis, der ikke nævner og forbander bander. Bandekonflikter, bandevold, bandeadfærd, banderelationer, bandemedlemmer, bandepakker, bandelove, bandeborge! Det er alt sammen nye ordsammensætninger, som indfanger bandernes forbandelse. Ordet bande er dog ikke nyt. Det kan ovenikøbet betyde forskellige ting.
Sådan som bande bruges for tiden, så er ordet oprindeligt fransk, men kommet gennem tysk til os. Det oprindelige ord har betydet eller henvist til en skare eller en flok, som vandrede under samme fane.
Faktisk har ordet banner samme oprindelse. I 1700- og 1800-tallet betød en bande således slet ikke en flok bisser, voldsmænd eller forbryderiske elementer som nu. Bande betød blot et fællesskab, en sammenslutning, gruppe eller en klub. Når Holberg eksempelvis lader sin Leonora råbe: ”Det der kand jeg ikke giøre, naadige Frue! Jeg kand ikke ordre Folk til Hielp. Thi jeg er af samme Bande”, så erklærer Leonora ikke, at hun er medlem af en kriminel bande, men at hun ikke kan udstede ordrer til sine ligemænd.
Ordet bande knyttede sig også i mange år til teatergrupper eller andre kunstnergrupper, der drog omkring på turnéer og ofte kaldte sig bander. Det er faktisk det ord, vi i dag kender via engelsk som bands, altså musikbands. Der er altså sket en kriminalisering af ordet. Bander er blevet til nogle skiderikker.
Sådanne bander kan man nok bande over. Der er jo nemlig også et verbum, som hedder at bande, og som jo er en ed, der betyder at udstede en forbandelse. Dette verbum har norrøne eller oldnordiske rødder i ordet banna, der oprindeligt betød at forbyde eller udelukke noget. Det er det samme ord, der blev brugt, når paven lyste i band. Blev man bandlyst eller bandsat af kirken, så var man særdeles ilde stedt, for man var dermed udelukket fra kirken og dermed Guds rækkevidde. Den troede paven jo at have patent på. Herfra udvikler ordets betydning sig altså fra at betyde udelukket til at betyde forbandelse.
Bande kan altså betyde noget, som er forbudt. Denne betydning finder vi i ordet kontrebande eller kontrabande, som henviser til smuglerlast eller varer, som netop er forbudte.
Den sidste betydning af ordet bande, jeg vil spille ind her, knytter sig til billardbordet. Rundt om bordpladen er der en ophøjet rand eller kant, så de tunge kugler returnerer rigtigt. Det kommer selvfølgelig af fransk, som alle billardets fagudtryk gør. Det franske ord bande betyder bånd og kan genfindes, foruden altså i billardets bande, i ordet bandage, som man kan få brug for, hvis man har været i kløerne på en bande.
Ser vi bort fra billardets bande, så er bande i dag betegnelsen for nogle elementer og sammenslutninger, det almindelige samfund og politiet gerne ville være foruden. Måske skulle banderne omgærdes af høje bander, så de var bandlyste i lang tid, og så vi ikke behøvede bande over dem i tide og utide.