Klippehelligdommen har været en karakterisk del af bybilledet i Jerusalem, siden den blev opført for 1300 år siden på det hellige Tempelbjerget. Den ottekantede bygning med vægge beklædt med blå mosaikker og en imponerende gylden kuppel er ikke bare et flot syn, den har også stor religiøs betydning.
Men ligesom der er forskellige opfattelser af, hvad der rent historisk har fundet sted der, hvor helligdommen er opført, er der også uenighed om, hvorfor den blev bygget. I årevis har to forklaringer været dominerende, men de bliver nu udfordret af en israelsk forsker.
I en artikel i tidsskriftet Cathedra, som det israelske dagblad Haaretz har omtalt, skriver Milka Levy-Rubin, at klippehelligdommen først og fremmest blev bygget i 691 for at genoprette Jerusalems religøse betydning.
Byen var i perioden erobret af umayyader-kaliffen Abdel Malek Ben Marwan, der frygtede, at andre områder var ved at få større religiøs betydning og derfor ønskede at opføre en imponerende helligdom.
Ifølge Haaretz har forskere tidligere slået fast, at umayyader-kaliffen snarere ønskede, at helligdommen skulle være et religiøst samlingspunkt uden for Mekka, fordi den vigtige muslimske by i den periode var styret af hans rival Abdallah ibn al-Zubayr. Andre forskere mener derimod, at Abdel Malek ønskede at konkurrere med de paladslignende kirker, som kristne havde bygget i Jerusalem.
Den iraelske forsker kommer nu med den teori, at det ikke var byen Mekka eller andre religiøse grupper i Jerusalem, man ville konkurrere med, men derimod hovedsageligt den mægtige kristne by Konstantinopel.