Kan græs blive til tekstiler? Molekylærbiolog Birgit Bonefeld fra Aarhus Universitet forsker i bæredygtige tekstiler og er en af de få i Danmark, der forsøger at bruge biprodukter fra landbruget til at lave tøj, hvilket kaldes biotekstiler. Det skriver Videnskab.dk.
Men det er ikke nemt. Et af de store problemer i dag er ifølge forskeren, at en del af vores tekniske viden om tekstiler er gået tabt i forbindelse med den omfattende outsourcing af tekstilproduktion til lavindkomstlande. Derudover har vi ikke samme muligheder for at indgå i en dialog med producenterne, hvis de er placeret på den anden side af Jorden, uddyber hun.
Og det er nogle af de problemstillinger, der har fået Birgit Bonefeld til at forske i en metode at producere tekstiler på, hvor der hverken skal fældes træer eller gøres krav på store landarealer for at få materialerne til at lave tekstiler af. Materialet, der er biprodukter fra landbruget, kommer nemlig fra bioraffineringsanlægget på Aarhus Universitet i Foulum, så tekstilerne ikke skal på en jordomrejse, før de lander i garderobeskabet.
”Mine kolleger på ingeniørvidenskab arbejder på at udvinde græsprotein, som kan erstatte soja til husdyr, og kernen i min forskning er så at bruge biprodukterne fra den produktion,” siger Birgit Bonefeld til Videnskab.dk.
”Det betyder, lidt forsimplet, at når jeg får biprodukterne til at lave tekstiler af, så kommer det fra arealer, der i forvejen er allokeret til at lave græsprotein, så der skal ikke bruges ekstra landjord til produktionen.” Men i næste produktionsled, når græs skal forvandles til tekstil, er udfordringen større, forklarer Birgit Bonefeld.
”Jeg skulle til Sverige for at producere fibre, fordi vi i Danmark hverken har et spinneanlæg eller laboratorieudstyret til det.”
En anden udfordring er, at græshøst er sæsonbetonet. Det kan give nogle logistiske knuder med at sikre, at producenter kan få leveret tekstilfibre.