For 30 år siden blev to stentavler med tekst fundet i Irak under Golfkrigen. Tavlerne var over 3800 år gamle og blev sammen med en masse andre antikke fund gemt væk i sikkerhed og glemt.
Indtil nu.
To forskere fra London Universitet i England og Jena Universitet i Tyskland besluttede sig for nylig for at undersøge og analysere tavlerne. Og den opdagelse, de gjorde, bliver i den israelske avis Haaretz kaldt “sensationel” og et “paradigmeskifte.”
Tavlerne med den indhuggede tekst har nemlig ført til, at forskerne mener, de har fundet modersproget til det jødiske sprog hebraisk, som Det Gamle Testamente er skrevet på.
“I den her tekst, som er meget, meget gammel, optræder der ord, som enhver, der kender til hebraisk, vil genkende med det samme. Man behøver bestemt ikke at være lingvist for at se, at der er en forbindelse,” siger Yoram Cohen, der er professor på arkæologisk afdeling ved Tel Aviv Universitet, til Haaretz.
Sproget, som teksten er skrevet på, og som forskerne har fundet ud af må være modersproget til hebraisk, hedder amoritisk. Den viden, man indtil nu har haft om amoritisk, har været meget begrænset, fordi man kun har kendt til enkelte ord, der ikke har været sat i nogen kontekst.
Men på den ene af stentavlerne står en hel tekst skrevet på amoritisk. Teksten handler om mennesker, der møder hinanden, om at hilse på en konge, om at forberede mad og om andre af dagligdagens gøremål.
Selvom det er første gang, en længere tekst på sproget amoritisk er blevet opdaget, har det været overraskende nemt for forskerne at oversætte den. For på den anden tavle står teksten oversat til akkadisk, som er et sprog, man længe har kunnet læse og oversætte. Akkadisk er en fællesbetegnelse for de semitiske dialekter, assyrisk og babylonisk, der taltes i oldtidens Mesopotamien.
Opdagelsen af modersproget til hebraisk åbner dog også op for andre spørgsmål. For hvem var de her såkaldte amoritter, som man ikke ved særligt meget om. Amoritter er kendt fra babyloniske kilder og nævnes første gang i cirka 2050 f.Kr. som nomader, der truede sikkerheden i det nordvestlige Babylonien.
I Det Gamle Testamente optræder amoritter som et folk, der boede i Kanaan og Østjordan før den israelitiske indvandring. De amoritiske konger Sihon og Og beskrives som israelitternes fjender, og i Amos’ Bog bliver de beskrevet som “høje som cedre og stærke som ege".