Lugtesansen er et af pattedyrenes ældste sansesystemer, siges det. Selvom mennesket har en dårligere lugtesans sammenlignet med eksempelvis vores bedste ven hunden, spiller lugte stadig en vigtig rolle i vores liv, for eksempel når vi skal lugte, om en vin har prop. Der er forsket meget i lugtesansen, og nu har forskere opdaget, at vores lugtesans faktisk har lighedstræk med nogle andre levende skabningers, som man måske ikke lige gik og regnede med var særlig sammenlignelige: insekter.
Der er faktisk en bemærkelsesværdig stor lighed, skriver forskning.no.
Grunden til, at norske psykologiforskere nu kan lave den slags forskning, er, at der er træk ved lugtesansen, der ikke har ændret sig gennem de mange års evolution. Forskerne har anvendt en natsværmers hjerne og sammenlignet den med vores på celleplan. Det viste sig, at forgreningsmønstre og afkodningsmekanismer ser ud til at være ens.
”Vi finder slående ligheder i lugtesystemets struktur og funktion på tværs af forskellige organismer, herunder menneskers,” siger forsker Xi Chu fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim, hvor studiet er gennemført.
Hos mennesker findes informationer om lugte i udviklingsmæssigt gamle hjerneområder, hvor etablering af hukommelse og behandling af følelser også findes. Det betyder, at lugte har en mere direkte adgang til hjernens sanseopfattelse, end andre sanser har. Natsværmeren har samme nerveceller, der sender signaler om lugte.
Forskerne kan se, hvor i hjernen forskellige lugte opfanges og fører til en god eller en dårlig lugteoplevelse. Forskning i lugtesansen i selv insekters bittesmå hjerner kan altså bidrage til viden om, hvor mennesket kommer fra og dets plads blandt arterne, påpeger professor Bente Gunnveig Berg, der har været med til dette studie, til forskning.no.