Forskere vil genskabe uddøde dyr

Vil vi se gigantiske mammutter igen i zoologiske haver? Her er en stor dukke af det forhistoriske dyr udstillet i Naturhistorisk Museum i Aalborg for nogle år siden. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vil vi se gigantiske mammutter igen i zoologiske haver? Her er en stor dukke af det forhistoriske dyr udstillet i Naturhistorisk Museum i Aalborg for nogle år siden. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Den sidste af slagsen forsvandt for omkring 4000 år siden på Wrangeløen nord for Sibiriens østlige spids. Sådan er det med mange arter, der af forskellige årsager uddør og på den måde en dag bliver forhistoriske. Således endte det altså også med det store pattedyr mammutten.

Indtil mennesket kom til og blev klogere og teknologiske. For med udviklingen inden for dna-forskning kan og vil videnskabsmænd bringe uddøde dyr til live igen. Og hvad angår mammutten, kan det formentlig ske inden for ganske få år, skriver dr.dk.

For på dna-plan er der ikke den store forskel på elefanter, vi kender i dag, og deres forhistoriske fætre med pels og lange stødtænder. De gener, der gav dem disse karaktertræk, findes stadig bevaret i resterne af døde mammutter, som i årtusinder har ligget nedfrosset i permafrosten. Det gælder også urokser og tasmanske tigre, vi ikke regnede med at skulle se igen.

Nogle af bannerførerne inden for gendannelse af uddøde arter er forskerne fra organisationen Revive & Restore. I øjeblikket er de ganske tæt på at kunne genskabe den amerikanske vandredue, der uddøde omkring 1900.

”Teknologien er der, til at vi har fugle klar om syv år, hvis forskningen går op i en højere enhed,” siger chefforsker Ben Novak til dr.dk.

Han og hans kolleger anvender en genteknologi kaldet Crispr, der har revolutioneret genetikken de seneste seks år, fordi den let, billigt og hurtigt kan klippe og klistre gener i dna.

”Vi laver moderne hybrider. Vi mennesker er jo selv hybrider med nogle procent neandertal-gener i os,” forklarer Novak.

Teknologien skal også anvendes til at skabe grise, som kan udvikle menneskelige nyrer, kornsorter, der kan overleve klimaforandringer, og til at fjerne arvelige sygdomme fra mennesker.

Hvornår kan vi så klappe en levende mammut?

Tidligere har forskere peget på i år, men det var vist lidt for optimistisk, mener Ben Novak, der snarere tror, der er tale om 10 eller 20 år. Han kender til forskere, der forsøger at skabe en kunstig livmoder, så man undgår at bruge rigtige elefanter til forsøgene.

Det nemmeste at genskabe vil faktisk være os selv, påpeger Ben Novak, eller i hvert fald tidlige menneskearter.

”Vi er ekstremt tæt på denisovaerne og neandertalerne rent genetisk. Og vi kan snart lave et helt neandertal-genom syntetisk,” siger han til dr.dk, men understreger også de etiske udfordringer, der vil opstå i forbindelse med de forsøg.