Forspiring og forspring i april

At kunne få et frø til at spire, prikle det, passe det, plante det ud og se det vokse er en dyb glæde, skriver Mette Østergaard

Ellen på fem år går til prikleopgaven med stor koncentration. Pegefingeren bruges som priklepind. Hovedsalat af sorten ”Maikönig” prikles over i komposterbare æggebakker.
Ellen på fem år går til prikleopgaven med stor koncentration. Pegefingeren bruges som priklepind. Hovedsalat af sorten ”Maikönig” prikles over i komposterbare æggebakker. Foto: Mette Østergaard.

April byder på aprilsnar fra allerførste dag. Man kan blive narret hver eneste dag af aprilsvejret, der på et splitsekund kan slå om fra sommervarmt solskin til isnende kulde. Det er af og på med jakken ustandseligt, og vi, der dyrker den særlige disciplin, der hedder forspiring, er travlt beskæftiget med at flytte planter. Hver eneste dag fra morgenstunden skal planterne flyttes fra husets vindueskarme til drivhuset. Hen under aften er det retur til vindueskarmen.

Denne øvelse handler om, at de nyspirede planter skal have så meget lys som muligt, så de kan blive til stærke planter og ikke tynde, ranglede planter.

Vi har netop priklet de små salatplanter fra såbakken til æggebakker. Sidst vi købte æg, var de hvide æggebakker blevet grønne og komposterbare. De nye æggebakker er nemlig lavet af mindst 50 procent græsfibre. Nu skal æggebakkerne afprøves som priklepotter. Når salaten har udviklet et par blade mere, hives de seks æggepotter fra hinanden og plantes direkte ud i jorden med 25 centimeter mellem hver salat. De grønne æggebakker vil så formodentlig hurtigt kompostere og forsvinde i mulden. Det er da suverænt genbrug!

Femårige Ellen og hendes mor stod for priklingen. Det er vigtigt at give ”havekunsten” videre til de næste generationer. De kan givetvis overleve uden den viden, men ulykken er, at de bliver snydt for den glædelige fornemmelse, det er at kunne. At kunne få et frø til at spire, prikle det, passe det, plante det ud og se det vokse er en dyb glæde. Og vi glæder os allerede til den dag, hvor der står struttende salathoveder i haven, og hvor vi kan høste det første og nyde det med mormordressing!

Det myldrer med forspirede planter på torvepladser og i butikkerne. Gartnerne har været i gang meget længe, og det gælder for dem om at være tidligt på færde. Der er ikke noget så dejligt som at gå en tur i et gartnerdrivhus netop nu i april, hvor man næsten kan se og høre planterne gro. Jeg har netop besøgt gartneriet Grennessminde i Taastrup, der er en socialøkonomisk virksomhed, hvor udsatte unge får mulighed for oplæring. Se nærmere: gminde.dk. Her er travlhed, før café og butik åbner den 22. april for salg til private. Butikken har et stort udvalg af sommerblomster, krydderurter og planter til drivhus, blandt andet tomat, agurk, aubergine og ikke mindst milde og stærke chili. Flere borde i drivhusene er fyldt med små chiliplanter.

I et af gartneriets gamle og ukurante drivhuse høstes netop nu store, flotte spinatblade. Spinaten blev sået i januar i små potter og plantet ud i marts i drivhusjorden. Forud for plantning blev jorden dækket af sort plast med huller til spinatplanterne. Der er ikke nogen form for ekstravarme i drivhuset, tilmed mangler der glas i flere felter. Men det gamle drivhus er tilstrækkeligt til at give flere måneders forspring i forhold til såning i havemulden i marts. Det var da værd at prøve modellen næste år, hvis man holder af superfrisk spinat og har et gammelt og glemt drivhus i baghaven.

Mit drivhus er opdelt i fire dyrkningsfelter, hvoraf de to er forbeholdt tomatplanter. Det tredje bed er til agurk og chili. Det fjerde bed har altid været lidt rodet, men i år skal det indeholde blomster, der kan pynte i drivhuset. Der er allerede plantet to af de giftige fingerbøl i bedet, der om godt en måned vil stå med høje blomstrende spir. På vej i bedet er ærteblomster af sorten ”Matucana”, som jeg selv høstede frø af sidste år. Jeg sætter dem, så de kan kravle opad gennem en plantespiral beregnet til agurker. Det ser godt ud.

Som sædvanlig kvik-startede jeg ærteblomsternes spiring ved at lægge frøene oven på et centimeter tykt lag gennemfugtig savsmuld fra nåletræ og dække med husholdningsfilm. På den måde spirer de inden døre i løbet af to-tre dage. Når de er spiret, flyttes de straks til en almindelig potte med god muld. Inden længe plantes de i drivhusets nye blomsterbed. Hornvioler og stedmoder står allerede derude, og jeg er gået i tænkeboks med det videre forløb. Tænker, at det vil være nyttigt at plante en rosmarin i bedet.

Jeg har de seneste år måttet sande, at rosmarin ikke kan klare at gro under åben himmel i vintertiden her på stedet. Det er så ærgerligt hvert år at skulle starte på en frisk, og dertil blomstrer rosmarin så yndigt med lyseblå blomster sidst på foråret. Der skal helt sikkert plantes forskellige blomstrende prydtobak, og duftende blå heliotrop skal ikke mangle.

Det er i april, det hele rykker, det gamle falder, det ny får fæste, og somren bli’r til, som Bjørnson skrev i 1870 i aprilsangen over dem alle: ”Jeg vælger mig april”.

Drivhusbordet fyldes i dagtimerne med planter der forspires. Med uret rundt står tomater, løvemund, knudekål, knoldselleri, radise og latyrus, der er ranke som græsstrå.
Drivhusbordet fyldes i dagtimerne med planter der forspires. Med uret rundt står tomater, løvemund, knudekål, knoldselleri, radise og latyrus, der er ranke som græsstrå. Foto: Mette Østergaard