Prøv avisen

Frøer i mosen

Den butsnudede frø kan blive op til ni centimeter lang, og det ældste registrerede fund i Danmark var ifølge Naturstyrelsen 11 år gammelt. – Foto: Jesper Plambech/.

Med den milde vinter har også frøerne taget glæderne på forskud

Normalt skal man vente lidt tid endnu, før frøerne bliver aktive. Men vinteren har i år været så mild, at mange dyr og planter har taget forskud på glæderne og valgt at titte frem lidt tidligere end vanligt. Det gælder også den butsnudede frø, Danmarks mest almindelige, der holder til i moser, søer og vandhuller.

I udseende minder den til forveksling om sin artsfælle spidssnudet frø, men er man særlig vaks, kan man se, at en spidssnudet frøs fodrodsknude er højere og mere sammentrykt end den butsnudedes.

Den butsnudede er brun med en grøn maske bag øjnene. Den findes i det meste af Danmark undtagen i den sydøstlige del. Normalt yngler frøen i en 10-dages periode i april, men der kan altså allerede være tegn på begyndende parring nu, forklarer Peter Bo Englund, der er naturvejleder og lærer på Naturskolerne i Rude Skov, Raadvad og Grevemosehus.

LÆS OGSÅ: Vandrefalken skal lokkes til storbyen

Normalt er det den 10.-20. april, frøen lægger sine æg. Men det kan godt ske, den går i gang før. Det hænger sammen med, hvor varmt vejret og vandet er, siger han.

Det er forskelligt fra region til region, hvor mange butsnudede frøer der eksisterer. Det afhænger af antallet af sumpede søer, så hvis man er på jagt efter den, er det bedst at begynde ved et vandhul. Men hvis man vil ud at finde frøen, skal man huske, at man ikke må indsamle den eller slå den ihjel. Den butsnudede frø er nemlig fredet, fordi den har været på tilbagegang de seneste 100 år.

Så når man ikke må samle den op, må man nøjes med at lytte til den. Når det er yngletid, kvækker hannen, så det kan høres som en svag snorken på op til 40 meters afstand. Hannen kvækker for at lokke hunner til, så den kan gnide sin sæd ud over hendes æg.

Men den butsnudede frø er sky, og hvis den fornemmer mennesker i nærheden, tier den stille, forklarer Peter Bo Englund, der for nylig selv stod ved en sø sammen med nogle børn for at lytte til frøer. Der var dog ikke en lyd at høre, så de valgte at gå deres vej. Da de kom lidt på afstand, kunne de pludselig høre kvækken nede fra søen.

Det har også noget med vejret at gøre. Hvis det er koldt, kvækker de ikke så meget, men hvis det er varmt, er de i gang, siger han.