Det får smilet frem og lyttebøfferne ud hos danskerne, når dronning Margrethe nytårsaften atter toner frem på fjernsynsskærmen klokken 18.00 med sin årlige nytårstale. I talerne sendes der sædvanligvis hilsener til alle i Rigsfællesskabet og til danskere ude i verden. Og rituelt afsluttes talerne med sætningen ”Gud bevare Danmark”.
Der bliver hvert år lyttet til og debatteret, hvad Dronningen har at sige, påpeger Sofie Vestergaard Kristiansen, retoriker og kulturformidler hos Den Selvejende Institution Danske Taler.
Ifølge Sofie Vestergaard Kristiansen er nytårstalens funktion at pege på de kulturelle værdier, der er i samfundet:
”Hun er ypperste moral og bedste eksempel på, hvad det vil sige at være dansker, og hvad dansk kultur og område er. Hun husker at hylde de danskere, som vi andre glemmer i hverdagen, som eksempelvis hverdagens helte.”
Men Dronningens nytårstaler har ændret karakter gennem tiden, påpeger retorikeren.
”I 1970’erne var nytårstalerne skrevet med en mere bred pensel og på et mere abstrakt niveau. I dag kommer hun med mere konkrete eksempler. Dronnningen taler mere ind i vores privatsfære, hvor hun peger på konkrete ting og tendenser som eksempelvis flygtninge. Det hænger nok sammen med, at hun har fået endnu mere autoritet, jo længere hun har været dronning,” siger Sofie Vestergaard Kristiansen.
Hun har udvalgt citater til bagsiden fra nytårstaler fra hvert årti, som har gjort indtryk og er blevet debatteret.
Læs mere om nytårstraditioner i det digitale magasin ”Nytår”, der udkommer tirsdag klokken 18.00.
