Jeg havde nyligt fat i snaps og shots her i klummen, så nu må tiden være til en gibbernakker, sådan rent sprogligt.
Ordet er lidt bedaget, jeg tror ikke mange yngre kender det, men det bliver det ikke mindre sjovt af. En gibbernakker er et glas stærk spiritus. Det var blandt havnearbejdere, arbejdsmænd og daglejere, at gibbernakkerne flød som udtryk for årtier siden.
Ordet er i litterære værker af Karl Larsen, Jeppe Aakjær, Martin Andersen Nexø og de senere Tom Kristensen, Mogens Klitgaard og Hans Kirk i skildringer af arbejdermiljøer.
Ordet gibbernakker er udviklet som en forvanskning af hybenkradser, der også er et slangnavn for et skvæt spiritus eller en dram fra før 1800-tallet. Hybenkradseren har ikke noget at gøre med frugten hyben. Det har derimod klassiske rødder i Hippokras eller Hippokrates, der er navnet på en græsk læge i oldtiden. Han gav navn til urtedrikke, der skulle lindre, og her kommer hippokradseren eller hyppokradser, som så i folkemunde glider til hybenkradser og siden gibbekradser og gibbernakker.
Verbet gippe, der var gangbart i 1800-tallet, er det samme ord som kippe, altså noget med at tippe eller vippe eller svinge, jævnfør at man kipper med flaget, når man hilser ved at vippe det eller svinge det fra side til side.
Dette gamle ord, gibbe eller kippe, er faktisk det, der er blevet til knejpe i betydningen værtshus, for her vipper man glas ned i halsen. Nu fik jeg skrevet, at gibbe var et forældet ord, hvilket ikke uden videre er sandt, for det findes stadig i vendingen ”det gibber i en”. Når det gibber i en, så er det jo det samme, som det vipper eller rys-ter indeni af overraskelse eller forskrækkelse.
Ordet findes på frisisk og hollandsk, hvor gijpen betyder at snappe efter vejret, som når det gibber i en. Der er også et oprindeligt hollandsk søfartsudtryk, gibbe, for at svinge bommen med storsejlet fra en side til en anden, igen jævnfør bevægelsen med flaget, når vi kipper til hilsen.
Uha, stakkels læser! Nu er der da brug for en gibbernakker oven på alle disse tråde. For det bliver ved. Ordet nakke har mange betydninger. Nakke kan som verbum betyde at slå eller endda dræbe nogen, men det kan også, stadig som verbum, betyde at bøje nakken eller lægge nakken tilbage. Så en gibbernakker kan, foruden den historiske henvisning til hybenkradser og Hippokrates, også sprogligt rumme den bevægelse, at man lægger nakken tilbage for at vippe en kradser ned i gabet! Skål i skuret!
Med den tæthed af betydninger bør vi da bruge ordet mere, ikke sandt! Det er meget sjovere end shots og drinks og andre småkedelige engelske låneord.
Gibbernakkere kommer af folkedybet og folkeviddet! Ja, lige så det gibber i en. Men der er mere, for gibbernakken har afsat en række forvanskninger i folkemunde, som i dag er glemte, men man kunne på Poul Henningsens tid få sig en gevørser, tidligere i århundredet kunne det være en gikkenikker eller den bedste af dem alle: en ordentlig snabelvas-ker! Det er da uimodståeligt.