Fra isvinter til forårsfornemmelser: Temperaturen tager historisk hop

På lidt mere end en uge er Danmark gået fra bidende kulde til lunt forårsvejr. Temperaturspringet er historisk højt, men pludselige stigninger i temperaturen er ikke et særsyn på denne tid af året

Det er ikke længe siden, at københavnerne kunne færdes på blandt andet Sortedams Sø, der var frosset til is. Nu er temperaturerne i Danmark så høje, at enkelte har valgt at smide skoene på stranden i Blokhus i Nordjylland.
Det er ikke længe siden, at københavnerne kunne færdes på blandt andet Sortedams Sø, der var frosset til is. Nu er temperaturerne i Danmark så høje, at enkelte har valgt at smide skoene på stranden i Blokhus i Nordjylland. Foto: Claus Bech og Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Det er ikke meget mere end en uge siden, at et sneklædt og tilrimet Danmark trak overskrifter om historiske frostgrader. Med røde kinder og gennemkolde fingre stimlede danskerne sammen på tilfrosne søer, og temperaturer på helt ned til minus 20 grader fik os alle til at trække halstørklædet godt op over ørerne – men kun for en kort stund.

I denne uge er historien nemlig en helt anden. Den bidende kulde er blevet erstattet af en blød sydvestenvind, der som en vaskeægte forårsbebuder har bragt lune temperaturer med sig. Mandag kunne man i Store Jyndevad i Sønderjylland nyde helt op til 15 plusgrader, hvilket faktisk er det højeste, der nogensinde er blevet målt allerede den 22. februar, og mange måtte således pakke vinterfrakken væk til fordel for en lettere påklædning.

Det pludselige vejrskifte har fået mange til at undre sig: Er det ikke ualmindeligt med så store temperaturudsving i løbet af en enkelt måned?

Både jo og nej. Fra fredag den 12. februar til mandag den 22. februar er forskellen mellem den højeste og den laveste temperatur på historiske 35,7 grader – og det er ganske imponerende, lyder det fra klimatolog ved DMI Mikael Scharling. Siden instituttet begyndte at beregne døgnværdier for Danmark i 2002, er der ikke målt noget lignende.

”Jeg kan ikke påstå, at det ikke er sket før, men det er i hvert tilfælde en vejrbegivenhed, der sker yderst sjældent,” fortæller han.

I et generelt perspektiv er store temperaturforandringer dog ikke et særsyn, lyder det fra DMI’s vagtchef Klaus Larsen. For selvom februar har været ualmindeligt kold, er en pludselig stigning i temperaturen som den, vi oplever nu, ikke helt usædvanlig på denne tid af året. Han forklarer, at det især er vindretningen, der er på spil, når vi oplever ekstraordinært koldt eller varmt vejr herhjemme.

”I starten af måneden har vi hentet vores vind fra øst og nordøst – blandt andet fra Sibirien. Det er derfor, vi har ligget på de meget lave temperaturer i starten af måneden,” siger han.

”I sidste uge fik vi så en del nedbør, fordi varmen begyndte at presse sig på.”

Den milde forårsvarme, Danmark nyder godt af netop nu, er et resultat af vind, der strømmer fra sydvest. Den trækker varm og fugtig luft op til vores koldere himmelstrøg hele vejen fra Nordafrika og fra Atlanterhavet, og selvom de kølige temperaturer kan være hårde at få bugt med, ser det ud til, at forårsvejret har sejret – indtil videre.

Spørger man Klaus Larsen, er det dog for tidligt at gemme vintertøjet alt for langt væk. De hyppige skift i forårsvejret gør nemlig, at man kan risikere at få brug for det senere på foråret.

”Det er set før, at der kommer både sne og frost, bedst som vi tror, at vi kan smide vintertøjet,” siger han og henviser til fænomenet påskeøsten.

Her slår vinden i løbet af foråret over i øst, og det betyder kold luft og måske en gang sne eller dagsfrost. Til gengæld varer det sjældent særligt længe, indskyder han og tilføjer:

”Lidt skal vi jo have at glæde os over i disse tider.”