Fra klassisk hvedebolle til wienerbrød med flødeskum

Den klassiske fastelavnsbolle findes i mange versioner, men den oprindelige udgave var en hvedebolle med rosiner

Selvom den klassiske fastelavnsbolle stadig har en særlig plads i manges hjerter, vinder den overdådige wienerbrødsvariant med flødeskumsfyld frem. – Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix
Selvom den klassiske fastelavnsbolle stadig har en særlig plads i manges hjerter, vinder den overdådige wienerbrødsvariant med flødeskumsfyld frem. – Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix.

Selvom der endnu er nogle uger til fastelavn, kan man næppe nærme sig en bagerbutik uden at få øje på dem: Bløde fastelavnsboller står tæt i vinduer og bag diske og lokker med et farvestrålende ydre og et indre fyldt med vaniljecreme, sveskemarmelade eller flødeskum i alverdens smagsvarianter.

Skal man være tro mod traditionen, er det dog først midt i februar – nærmere betegnet ”hvide tirsdag”, der i år falder den 16. februar – at det er tid til at sætte tænderne i det sødmefulde bagværk. I katolsk tid markerede dagen begyndelsen på den faste, der betød, at man i 40 dage måtte holde sig fra både kød, mælk og hvede. Derfor gjaldt det om at blive tanket godt og grundigt op med dyr og overdådig mad i dagene op til.

Det er netop hér, fastelavnsbollen kommer ind i billedet. Ikke i form af en gærdej fyldt med vaniljecreme og pyntet med glasur, som mange måske ville tro, men som en klassisk krydret bolle fyldt med sukker og rosiner.

”Inden en lang periode med faste var der tradition for, at man skulle have noget lækkert og eksklusivt,” fortæller etnolog og madhistoriker Frederikke Heick.

Og selvom en krydderbolle med nutidens øjne ikke virker hverken særlig eller festlig, var hvede engang en fin og dyr spise, der var forbeholdt ganske særlige lejligheder. Faktisk skal man ikke langt tilbage i historien, før en kage var et hvedebrød, forklarer hun.

Den ”gammeldags” fastelavnsbolle med creme og glasur er altså slet ikke så gammeldags, som mange måske går og tror. Først omkring 1900-tallet begyndte den at tage over fra den mere beskedne rosinbolle.

Når det alligevel er den, mange i dag foretrækker, kan det ifølge Frederikke Heick have noget at gøre med, at vi godt kan lide det, der virker genkendeligt.

”Mange forbinder den med noget hjemligt. Det var måske den, mor lavede, mens man voksede op. Derfor står fastelavnsbollen med creme for mange som den 'rigtige' fastelavnsbolle.”

Selvom den klassiske fastelavnsbolle stadig har en særlig plads i manges hjerter, vinder den overdådige wienerbrødsvariant med flødeskumsfyld frem. Hos Lagkagehuset findes den i hele fire varianter, mens andre bagerkæder helt har droppet versionen med vaniljecreme.

”Når vi gerne vil købe noget lækkert, må det også gerne være noget, der er svært at lave selv,” fortæller Frederikke Heick og uddyber:

”Det er de færreste, der kaster sig ud i hjemmelavet wienerbrød, og det kan være derfor, bagerne satser på de mere eksklusive varianter.”

Hvad end man foretrækker dem med creme eller med flødeskum, er en ting sikkert: Fastelavnsbollerne er en tradition, der er kommet for at blive. Og selvom de søde boller for længst er løsrevet fra deres oprindelige funktion som nydelseselement inden en lang faste, er fastelavnsbollerne ifølge Frederikke Heick en tradition, det kan være godt at holde fast i:

”Vores traditioner er med til at fastholde vores kulturelle forståelse. Gentagelsen skaber kontinuitet i året, og det gør, at det føles meningsfuldt og genkendeligt.”