Nytårstalen startede som en skåltale

Statsoverhovedets nytårshilsen til sine landsmænd er en fast tradition i mange lande. Men i de færreste er nytårstalen så vigtig en del af nytårsfesten som i Danmark, hvor den begyndte som en skåltale

Det er noget nær verdensrekord, når næsten halvdelen af danskerne hvert år ser dronning Margrethes nytårstale. For selvom statsoverhoveder i en lang række lande ønsker deres befolkninger godt nytår, har få så trofast et publikum som den danske monark.
Det er noget nær verdensrekord, når næsten halvdelen af danskerne hvert år ser dronning Margrethes nytårstale. For selvom statsoverhoveder i en lang række lande ønsker deres befolkninger godt nytår, har få så trofast et publikum som den danske monark. . Foto: Morten Langkilde/ritzau.

Over 2,2 millioner eller næsten halvdelen af alle danskere tændte sidste år for tv-apparatet for at følge Dronningens nytårstale som optakt til årets sidste aften. Det er noget nær verdensrekord. For selvom statsoverhoveder i en lang række lande ønsker deres befolkninger godt nytår, har få så trofast et publikum som den danske monark.

I Norge måtte kong Harald V tage til takke med 737.000 seere i 2012. Og selvom 10 millioner franskmænd fulgte præsident François Hollandes seneste nytårstale, svarer det kun til én ud af seks af hele befolkningen. Men den danske monarks nytårstale er også en af verdens ældste. Den har rod i den ”Skaaltale for Fædrelandet”, som kong Christian IX i 1880'erne begyndte at holde ved det kongelige nytårstaffel nytårsdag.

Talen var udelukkende tiltænkt gæsterne ved taflet, men under Frederik VIII begyndte de store aviser at genoptrykke nytårstalen.

Det var netop Frederik VIII, som indførte den nu obligatoriske afslutningsbøn, ”Gud bevare Danmark”, som siden er blevet fulgt af samtlige danske monarker.

Ordene blev tillagt en særlig symbolsk betydning, da Christian X udtalte dem under den tyske besættelse, hvor talen for første gang blev transmitteret i radioen den 1. januar 1941.

Det var imidlertid det engelske kongehus, der blev banebrydende med brugen af dette nye medie allerede i 1932. Da havde BBC netop etableret det nye Empire Service, der kunne nå ud til briterne i det ganske imperium, og juledag 1932 holdt kong Georg V en radiotransmitteret juletale, der blev lyttet til af 20 millioner briter i Australien, Indien, Kenya, Canada og Sydafrika foruden Storbritannien.

Siden har den britiske monark holdt en juletale for folket, og i 1957 blev dronning Elizabeth den første britiske monark, der lod talen tv-transmittere. Året efter fulgte Frederik IX trop med tv-transmission, og siden 1969 er talen blevet sendt direkte. Fra 2010 har danskere over hele verden kunnet følge talen på dr.dk.

De fleste europæiske kongehuse, som for eksempel det svenske, spanske og det hollandske, foretrækker imidlertid juletiden til deres meddelelse til nationenmed en tanke til de svage og ensomme. Og ofte med en opfordring til eftertanke og en appel til nationens fælles moral.

Den mere politisk prægede nytårstale leveres af de folkevalgte. I Danmark var det statsminister Thorvald Stauning, der holdt den første nytårstale i radioen den 1. januar 1940, og et dokument, som er blevet fundet på Det Kongelige Bibliotek, vidner om, at Stauning med denne tale håbede at få England til at melde ud, om man var villig til at støtte Danmark i tilfælde af en tysk invasion.

Under afslutningen af den kolde krig var det den amerikanske præsident, Ronald Reagan, og hans sovjetiske kollega, Mikhail Gorbatjov, som i 1986 benyttede nytårstalen som et signal om afspænding ved at sende tv-transmitterede nytårshilsener til hinandens befolkninger, en tradition, der fortsatte frem til Sovjetunionens opløsning i 1991.

Nu henvender Barack Obama og Vladimir Putin sig kun til deres egne befolkninger. Til gengæld vil de få følgeskab af stats- og regeringsledere fra Finland til Sydafrika, og fra Canada til Malaysia og Hong Kong med det samme, universelle budskab: Godt nytår.